Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Gratis adgang til flere arrangementer hver uge - både fysisk og online. Vi udsender også en strøm af nyhedsbreve med aktuelt stof for slægtsforskere. Du har mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer. Foreningen lægger stor vægt på socialt samvær om vores gode hobby!

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Denne del B, er en blandet landhandel af Georg Aggeboes betragninger om livet og samtiden. Vil du i stedet læse om hans erindringer som politibetjent i Odense mm., skal du læse første del:

Theodor Aggeboes erindringer, del A

side 74
Herefter vil jeg anføre lidt om Politik og begynde med

Finanslovnegtelsen

Man tænke sig en Forsamling paa 100 Mand, Folkets Ud-
valgte, Landets klogeste Mænd, "den høie Rigsdag", negte Ministerne

side 75
en Lov til at udskrive Skatter efter hvormed de kunde bestride Landets Udgifter, hvad
vilde Følgen blevet hvis Landet ikke havde 8 Mænd som resolut udstedte en proviso-
risk Finantslov, hvorefter de regjerede og bestred det nødvendige. Var det ikke sket
maatte alt jo standse, der kunde ikke udbetales Gager længer. Domstolene maatte ind-
stille deres Virksomhed, Toldetaten, Jernbanerne, Militæret, Post- og Politivæsenet,
kort alt maatte ophøre. Arrestanterne og Fangerne maatte løslades, da
man jo ikke kunde lade dem hensidde og sulte ihjel, og selv de 100 kloge
Mænd kunde ingen Diæter faae, og for alt dette stod en jysk Skolelærer, Kri-
sten Berg i Spidsen, der end yderligere forlangte at "Folket" skulde danne
Riffelringe for at kunne forsvare sig - mod hvem? - samt negte at betale
Skatter. Havde Folket, i Stedet for at vælge de ovennævnte kloge Mænd,
som forøvrigt selv lod sig stille som de rette Raadgivere for Landets Velfærd,
valgt af de største Taaber, mon de kunde have fundet paa noget galere end
bemeldte kloge Mænd. - Folkethingsmand J. A. Hansen sagde ogsaa at han
ikke mere vilde være med til det Experiment at negte Finantsloven.
Enkelte ophidsede negtede ogsaa at betale Skatter "Skattenegtere", men de
blev udpantede hvorved Skatten alligevel indkom.

Nu kan det nok synes at jeg forhaaner Rigsdagen, Nei! det er
Rigsdagen der haaner sig selv.

For at skaffe Staten forøgede Indtægter og modarbeide det til-
tagende Drikkeri, foreslog Regjeringen - Høirepartiet - at forhøie Brænde-
vinsskatten, men det blev modtaget med den høieste Uvillie af Majoriteten,
- Venstre - hvor navnlig Kristen Berg bestemt holdt paa at den fattige
Mands Snaps paa ingen Maade maatte fordyres, han kæmpede af yderste
Ævne for at Forslaget forkastedes, og opnaaede ogsaa dette. Kr. Berg bær
Hovedskylden for at Skatten ikke forhøiedes, og han er Skyld i at Forbru-
get af Spiritus tiltager i Stedet for at det burde aftage. Jeg ved bestemt
at mangen Familiefader med Kone og 4 Børn bruger mere ugentlig til
Brændevin og Baierskøl end til Brød, hvilket er en stor Ulykke saavel
for Familien som for Landet. Kostede en Flaske Brændevin, som nu kjøbes
for 30 Øre, 90 Øre, blev der neppe brugt saa meget af den Vare.

side 76
Den 3de Oktober 1884 afbrændte Christiansborg Slot. Kr. Berg ud-
brød da "paa denne Tomt skal intet Slot reises mere", og nu 1903, 19 Aar efter,
staaer Slottet i samme Tilstand som strax efter Branden, og det uagtet at
der er indsamlet over en Million til dets Gjenopførelse, hvad skal denne Sum
anvendes til? Berg synes at være Profet.

Da Regjeringen af Høirepartiet forelagde Lovforslag til de
to Prindsesser som havde indgaaet Ægteskab opnaaede Venstrepartiet at For-
slaget forkastedes. Under Debatten udtalte en af Rigsdagsmændene - hvem er-
indrer jeg ikke - "om Udstyret var taget paa Afbetaling", en smuk og passende
Udtalelse af en af Landets Lovgivere, en af Landets kaarne dygtige Mænd som er Med-
lem af den høie Rigsdag, hvad skal man sige om en Rigsdag hvor slige
Udgydelser kan fremkomme. -

Til tyrkiske Tilstande hører at den som i Dag intet er
i Morgen kan være Pascha, Minister eller i anden høi Stilling. Vi
synes nu her til Lands at nærme os disse Tilstande. Som Exempel kan
anføres vort den 24 Juli 1901 udnævnte folkelige Ministerium:

Konseilspræsident og Udenrigsminister, Professor Deuntzer,
Justitsminister, Folkethingsmand, Høiesteretssagfører, Redaktør Alberti,
Kultusminister, Folkethingsmand, Statsrevisor, afskediget Skolelærer
J. C. Christensen - Stadil,
Finantsminister, Folkethingsmand, Grosserer Christoffer Hage,
Landbrugsminister, Folkethingsmand, Gaardeier Ole Hansen,
Trafikminister, Høiesteretssagfører, Redaktør af Politiken V. Hørup,
Marineminister, Kontreadmiral E. H. Jøhnke,
Krigsminister, Oberst af Artilleriet, V. H. O. Madsen,
Inderigsminister, Folkethingsmand, Redaktør af Kolding Fol-
keblad, Enevold Sørensen.

Som Kapaciteter anser jeg Deuntzer, Alberti, Hage,
Hørup, Jønhnke og Madsen - men - en afskediget Skolelærer, hos hvem nu
Biskoppen maa søge Audients, Gaardeier Ole Hansen og Redaktør Enevold
Sørensen, er det de rette Mænd til Ministere, hvem Gud giver et Embede

side 77
giver han ogsaa Forstand, Embedet har de faaet, men hvorledes gaaer det med
Forstanden? - Summa 3 Redaktører, 1 afskediget Lærer, 1 Gaardmand, 1 Gros-
serer, 1 Kontreadmiral og 1 Oberst, hvoraf flere kun har udmærket sig ved
at forkaste alle de Forslag som de tidligere Regjeringer har forelagt, ved at
udtale sig paa en usømmelig Maade om de daværende Ministre og ved
Opfindelse af Haansord, som Hørup ved at sammenligne Forsvarssagen med
"en død Torsk" o.s.v. alt for selv at komme til Magten, er det Patriotisme?
Størstedelen af de Forslag som de tidligere har forkastet, fremlægge de nu
selv og faaer dem vedtagne, som Statslaanet, Medgiften til Prindsesserne,
Bevillingen til Kanonerne, Skattelovene, Tiendeloven m.m. hvad skal man
sige og tænke derom. - Man har nedsat en Forsvarskommision for at
undersøge hvorledes Forsvarsvæsenet skal ordnes, men i denne Kommission
maatte ingen sagkyndige have Sæde, den bestaaer altsaa af lutter "usag-
kyndige", en i allerhøieste Grad Mærkværdighed, at sammensætte en Kom-
mission af Mænd som ikke forstaaer det de skal foreslaa, og det er for-
nuftige Mænd som har foreslaaet dette Valg, og det skal jo ogsaa være for-
nuftige Mænd som er valgt til denne mærkelige Kommission, men For-
slaget maa jo ogsaa blive derefter, her kan man nok udbryde "Herre
hvad skal Enden blive". - Hvem der sidder i Kommissionen kan jeg
ikke erindre, men der iblandt er en afskediget Reserveløitnant Slengerik, som ved
flere Leiligheder har udtalt sig haanlig om Kongen og Kongehusets
Medlemmer - Se endvidere side 89.

side 78
Den danske Arme under Frederik den Sjette – 1839
Kjøbenhavn.  Den kongelige militære Høiskole, Landkadet- og Søka
detakademiet, Ingeniør- og Artillerikorpserne, Livgarden
til Hest, Livgarden tilfods, 1’ og 2’ Livregiment, Kongens Regiment, Prinds
Christians Regiment, 1’ og 2’ Jydske Infanteri Regiment, 1 Eskadron
Husarer, - borgerlige Korpser: Livjægerkorpset, 3 Batailloner Artilleri, 3 Ba-
tailloner Infanteri, Livkorpset (Studenterkorpset), Søetatens Officers-
korps og faste Mandskab.
Kastellet:  Sjællandske og Jydske Jægerkorps.
Roeskilde 1 Eskadron Husarer
Jægersborg.  Husarregimentets Stab og Skole.
Hillerød 1 Eskadron Husarer
Hirschholm 1 do.
Kronborg og Helsingør Kronens Infanteri Regiment. 1 Artilleri Kompagni
Frederiksværk.  Raketkorpset
Slagelse 1 Eskadron Sjællandske Landsenerer
Nestved 2 do.
Vordingborg 1 do.
Bornholm har dannet 22 Kompagnier
Odense Fyenske lette Dragonregiment
Nyborg et Kommando af Fyenske Infanteri Regiment fra Fredericia
Aalborg 3’ Jydske Infanteri Regiment
Randers Jydske Regiment lette Dragoner, 1 Artilleri Kompagni
Aarhus Prinds Fred Ferd. lette Dragoner
Horsens 3 Eskadroner Slesvigske Kyrasserregiment
Veile 1 do.
Fredericia Fyenske Infanteri Regiment
Kolding 2 Eskadroner af Holstenske Landsenerregiment
Haderslev 2 do.
Flensborg 1  do. Livregiment Kyrasserer
Slesvig  2 do. Slesvigske Infanteri Regim.
Husum 1 do.

Pag. 79
Ekernførde  Slesvigske Jægerkorp
Rendsborg 1 Brigade Artilleri Oldenborgske og Holstenske Infanteri Regiment
Pløen 1 Eskadron af Livregiment lette Dragoner
Kiel 1 do. Lauenborgske Jægerkorps
Itzeho 2 do.
Glykstad Dronningens Livregiment
i alt
1 Ingeniørkorps – 1 Raketkorps – Artilleri: 1 Korps, 1 Brigade, 2 Kompagnier
Kavalleri – Livgarden tilhest, Husar-Regimentet, 2 Landsener-Regimenter
2 Kyrasser Regimenter, 4 Dragon Regimenter
Infanteri: Livgarden tilfods, 13 Regimenter og 4 Jægerkorps
Efter Reduktionen 1842 under Christian den Ottende
Kjøbenhavn. Generalstaben, 1 Ingeniørkorps paa 2 Kompagnier
1’ Artilleri Regiment paa 8 Batterier – Garden til Hest og
Husar-Divisionen – 3 Eskadroner, 1’, 2’, 3’, 4’, 5’, 6’, 7’, 8’, 9’, 10’, Linie Inft
Bataillon, borgerlige Korpser: Livjægerkorpset, 3 Batailloner Artilleri,
3 Batailloner Infanteri, Kongens Livkorps
Kastellet  1’ Jægerkorps
Kronborg og Helsingør  2’ Jægerkorps
Nestved  4’ Dragør Regiment
Bornholm  har dannet 22 Kompagnier
Odense  6’ Dragon Regiment
Nyborg  3’ Jægerkorps
Aalborg  11’ Linie Inft. Bataillon
Randers  5’ Dragon Regiment
Aarhus  3’ do.
Fredericia  12’ og 13’ Linie Inft. Bataillon
Slesvig  1’ Dragon Regiment, 4 Jægerkorps
Rendsborg  14’, 15’ og 16’ Linie Inft. Bataillon, 2’ Artilleri Regiment, 4 Batterier,
1 Pontonner Kompagni

side 80
Itzeho 2’ Dragon Regiment - Kiel  5’ Jægerkorps
Glykstad 17 Linie Inft. Bataillon
i alt
1 Generalstab, 1 Ingeniørkorps paa 2 Kompagnier, 1 Brigade Artilleri
paa 2 Regimenter med 12 Batterier, 3 Brigader Kavalleri, bestaaende af
Garden til Hest og Husardivisionen, 3 Eskadroner, 6 Dragon Regimenter
á 4 Eskadroner – 4 Brigader Infanteri bestaaende af 1 Bataillon
Livgarde paa 4 Kompagnier, 17 Linie Inft. Batailloner og 4 Jægerkorps
á 4 Kompagnier
Den 1’ Januar 1886 bestaar Armeen af
1. Generalstaben
2. 2 Generalkommandoer – 1ste i Kjøbenhavn over Sjælland og tilliggende Øer
2den i Aarhuus over Nørrejylland og Fyen.
3. 3 Ingenieurdirektioner  - 1ste og 2den i Kjøbenhavn, 3die i Fredericia. Se bagi
4. Artilleriet i Kjøbenhavn – 1ste Artilleriregiment – 1ste og 2den Artilleriafdeling
hver paa 3 Batterier og 1 Forstærknings-Batteri
2den Artilleriregiment: 3die og 4de Artilleriafdeling hver paa 3 Batterier
og 1 Forstærknings-Batteri
Trainafdelingen paa 2 Kompagnier
1ste Artilleribataillon paa 4 Fæstningskompagnier og 2 Forstærk-
nings-Fæstningskompagnier
2den Artilleribataillon: 2 Fæstningskompagnier og 1 Forstærknings-
Kompagni
1 Tøihusafdeling og 1 Laboratorieafdeling
5. Rytteriet:  Gardehusarregimentet paa 3 Eskadroner i Kjøbenhavn
4 Dragonregimenter hvert paa 3 Eskadroner:
2’ i Odense, 3’ i Aarhus, 4’ i Næstved, 5’ i Randers
6. Fodfolket: Livgarden, 4 Kompagnier – en Forstærkningsbataillon paa
4 Kompagnier.

side 81
1ste sjællandske Brigade:    1ste Regiment. Kjøbenhavn, 1’, 15’, 21’ og 31’ Bataillon
2det do. Helsingør, 3’, 18’, 22’ og 32’ Bataillon
2den do., 3die Bataillon, Kjøbenhavn, 2’, 13’, 23’, 33’ Bataillon
4 do., 4’, 17’, 24’, 34 - Bataillon
Fyenske do., 5te do. Nyborg, 7’, 19’, 25’, 35 - Bataillon
6te do. Odense, 5’, 16’, 26’, 36 - Bataillon
1ste  jydske do., 7de do. Fredericia, 10’, 12’, 27’, 37’ Bataillon
8de do. Aarhuus,14’, 20’, 28’, 38’Bataillon
2den do., 9de do. Viborg, 6’, 8’, 29’, 39’ Bataillon
10de do. Aalborg, 9’, 11’, 30’, 40’ Bataillon
7. Gendarmerikorpset – 1’ Gendarmeriafdeling Kjøbenhavn – 2’ Gendarmafdl. Ringsted
3’ do. Kolding -  4’ do. Aarhuus
8. Kjøbenhavns Væbning:  Fodfolket 2 Batailloner á 4 Kompagnier
Artilleriet 2 Kompagnier
9. Bornholms Væbning: Fodfolket, 1 Bataillon paa 4 Kompagnier
Rytteriet, 1 Eskadron
Artilleriet, 1 Kompagni
Desuden haves:
Officersskolen – Elevskolen – Ride- og Beslagskolen – Skydeskolen. Gymnastik-
skolen – og Hærens Forpleiningskorps, samt Hærens Militærarbeider-
depot
3. Ingenieurregimentet paa 8 Kompagnier

side 82
Forskjelligt
Der foregaaer adskillige  mærkelige Schener i Folkethinget.
Jeg erindrer saaledes at Redaktør Bille for flere Aar siden udtalte
om en Minister, at han havde et godt Øie til Grundloven og andre
frisindede Love. Det maatte han ikke sige og Formanden paatalte
dette. Bille svarede: ”godt, saa siger jeg det modsatte af hvad jeg sagde”,
”den ærede Minister har intet godt Øie til Grundloven og andre fri-
sindede Love.”

Borgbjerg, Socialist, udtalte i Mødet den 16` Oktober 1903,
blandt andet til Statsrevisor Anders Nielsen, der maatte indrømme at
hele hans finansielle Oversigt som Regjeringspartiets Ordfører, var ba-
seret paa splittergale Tal. - Anders Nielsen havde i Sommer skrevet, at
han var blevet et helt nyt Menneske. Det var da beklageligt for ham
som Statsrevisor, at hans Regnekunst var gaaet i Løbet. Det er ikke en
enkelt Feil, Statsrevisoren har gjort sig skyldig i, hele hans Oversigt
vrimler af Feil. Anders Nielsen er foruden Helt ogsaa Statsrevisor. En Helt
kan slaa sig igjennem med Næverne, men en Statsrevisor der ikke
kan regne, - Nei det gaaer ikke. (Stormende Munterhed).

I denne Tid 1903-04 hvor Streiker - Arbeidsnedlæggelse -
hører til Dagens Orden, eller rettere Uorden, erindrer jeg et lignende Tilfæl-
de fra Fredericias Beleiring 1849. Min Kapitain havde hensynsfuld, under
min specielle Kommando stillet ca 50 Menige, Størstedelen Kjøbenhav-
nere, Stedfortrædere, hvortil sluttede sig nogle Bønderkarle, som ogsaa var
af et temmeligt uroligt Temperament, da han sagde at jeg bedst kun-
de styre disse Folk, hvilken Tillidspost jeg dog helst ønskede mig frita-
get for, der som oftest foraarsagede mig mange Besværligheder og
Bryderier. - Jeg maatte jo som enhver anden adlyde en given Befaling.
Denne Flok som man kaldte Aggeboes Afdeling fandt sig ret godt i at
adlyde mig, de holdt sig altid samlede og fandt paa mange Spilopper.
Tjenesten i Fredericia var meget anstrængende og forbunden med megen

side 83
Fare, navnlig naar vi var kommanderet til Brandslukning, hvor vi underti-
den maatte nedrive en Bygning for muligt derved at standse Ilden. Paa det
Sted hvor en Bygning var skudt i Brand rettede Fjenden i Særdeleshed
sine Granater. Under Fægtningen var disse Folk meget flinke og modige. Der
skulde gives et Arbeidskommando til Assistance for Ingeniørerne, og dette
kom til at bestaa af mine Folk og under min Kommando. Da Kom-
pagniets øvrige Mandskab var fri, syntes de ikke rigtigt godt om denne
Tjeneste, det blev anset for et Straffearbeide for begaaede Synder, og
dette bedrede ikke Stemningen. - Kl. 6 meldte jeg mig med Komman-
doet til en Ingeniørkonduktør - Stabssergeant -. Der var bygget et
Krudtmagasin i Citadellet, og derpaa skulde Mandskabet trille Jord
saaledes at det blev bombefast. De fik Arbeidsredskaber og Hjulbøre udle-
veret og paabegyndte Arbeidet, der forresten var meget anstrængende,
og fortsatte til Kl. 8, da vilde de ikke arbeide længere. Jeg befalede dem
at vedblive og foreholdt dem det strafbare i ikke at adlyde en given
Befaling, men jeg kunde ikke formaa dem til at tage fat igjen. Jeg
anmeldte det til Konduktøren, som erklærede at det var høist nødven-
digt at Arbeidet blev fuldført. Jeg spurgte om han vilde paatage sig
Ansvaret hvis jeg saa mig nødsaget til at skyde en Mand; hvortil
han svarede at det vilde han, jeg meddelte ham da, at jeg vilde dele
Ansvaret med ham, samt at hvad der skete var efter fælles Raad-
slagning. Derefter begav jeg mig atter til Mandskabet, sagde dem at
Arbeidet skulde udføres og befalede dem at læsse Jord paa Børene, men
ingen adlød. - Den der stod mig nærmest var en Skomager No 88
fra Skjelskjør, jeg befalede ham at læsse sin Bør, hvortil han svarede,
at naar de andre gjorde det, saa vilde han ogsaa. Paa den Maade kun-
de jeg ingen Vegne komme, jeg sagde at dersom han ikke læssede
sin Bør, saa skud jeg ham, og da han desuagtet ikke begyndte,
spændte jeg Hanen paa min Riffel, men da læssede han paa, den føl-
gende var No 111 Eskildstrup, jeg befalede ham ligeledes at læsse, det
gjorde han, og nu begyndte de alle paany at arbeide. - Jeg meldte
Konduktøren derpaa hvad der var passeret og spurgte om vi ikke skulde

side 84
ophøre med Arbeidet Kl. 9, da jeg syntes det kunde være nok, og en
Opmuntring for dem ved en lignende Leilighed, og det desuden ikke
var værd at stramme Buen til det yderste. Dette gik Konduktøren
ind paa, og dermed var vi færdig for den Gang. - Naar Mandska-
bet var i Tjeneste, saa kommanderede jeg dem; men udenfor Tjenesten
færdedes Menige og Underofficerer mellem hinanden og da gjorde nær-
mere Kammeratskab sig gjældende. Senere spurgte Skjelskjør mig om
jeg virkelig vilde have skudt ham, paa Svaret at det havde jeg vistnok
gjort, sagde han, at da jeg spændte Hanen blev jeg bleg, og han
troede bestemt at jeg havde udført Truslen hvis han ikke havde adlydt
Befalingen.

Dette Forhold, at de urolige Hoveder bleve stillede under
min specielle Kommando, fortsattes saa længe jeg stod i Kompagniet.
Efter Krigen bleve alle Værnepligtige som havde deltaget i Krigen som
Stedfortrædere, men som nu selv vare værnepligtige, indkaldt til Tjene-
ste for at tjene for sig selv. En Del af dem kom til 3die Bataillon,
og ved et Tilfælde de fleste til 1ste Kompagni, der havde stor Vanske-
lighed ved at holde den under Disciplin. Stadig blev de straffede og
dette blev iøinefaldende ved at de øvrige tre Kompagnier næsten in-
gen havde som blev straffede. Bataillonskommandøren, Oberst du Plat,
befalede at 12 af de værste skulde fordeles med fire til hvert af de an-
dre tre Kompagnier, som igjen afgav et lignende Antal til 1ste Kompag-
ni. Størstedelen var nedsat i de Meniges 2den Klasse. Den 24’ Juli 1853 kom
jeg paa Vagt paa Bleicherstrassevagten, og Kapitainen tildelte mig fire
af værste Slags. Vagten var paa 24 Mand, jeg havde kun en Post, føl-
gelig havde jeg stadig 3 á 4 af dem i Vagtstuen. Dette gjorde jeg
Kaptainen opmærksom paa, og da der foruden min, var fire andre
Vagter, foreslog jeg at der kom en af dem til hver Vagt, men det
vilde Kapitainen ikke gaa ind paa. Jeg maatte nu passe godt paa
dem og se at klare mig paa bedste Maade. Umiddelbart til Vag-
ten stødte et Værtshus som holdtes af en Enke, og imellem begge

side 85
Gaardene var et lavt og brøstfældig Plankeværk. Ingen maatte uden
min Tilladelse gaa ind i Værtshuset, og for mig gjaldt det om at af-
holde Mandskabet derfra. Desuagtet havde syv Mand set Leilighed til at
liste sig derind, men jeg passede godt paa og fik dem alle noterede for at
indmelde dem. Om Morgenen blev jeg underrettet om at der fra Vagten
over Plankeværket var gjort Indbrud i Værtshuset, et Chatol brækket op
og ca 300 Mark Kurant stjaalet, som Enken havde lagt hen til Husleien.
Jeg meddelte Mandskabet hvad der var passeret og paalagde det at mel-
de mig hvad de vidste om Tyveriet, men ingen kunde give nogen Oplys-
ning derom. De trak paa Vagt med Tornystre paa, jeg eftersaa baade dem
og Folkene, men jeg fandt intet mistænkeligt. I Forveien havde jeg
været inde i Værtshuset, det syntes som om nogen var krøbet over
Plankeværket. Værtinden sagde sagde at Krogene var taget fra Vinduerne, saaledes
at de kunde aabnes udvendig fra, i Chatollet fandtes Aftryk af Skruetræk-
kere, hvortil Soldaternes kunde passe, men det var egentligt intet Bevis,
da de fleste Skruetrækkere næsten ere ens og efterlade samme Aftryk.
Jeg indmeldte strax det passerede til Kommandantskabet, Adjudan-
ten, Premierløitnant S. kom kort efter tilstede, og efter at jeg udførligere
havde meddelt ham alt hvad jeg vidste, medtog han de syv Mand som
uden Tilladelse havde været inde i Værtshuset. - Flere danske, der iblandt
en bekjendt Slagsbroder Leidersdorff fra Kjøbenhavn, alle bosiddende i Altona
eller Hamborg, som jeg kjendte, havde ogsaa været i Værtshuset om Aftenen.
Leidersdorff inviterede mig til at gaa med ind og drikke et Glas
Punsch, og da jeg afslog det, tilbød han at bringe et Glas udenfor, som
jeg da kunde drikke eller tage med ind i Vagtstuen, og da jeg ogsaa af-
slog dette, sagde han at Sergent H. havde været derinde i Selskab med
flere andre, hvortil jeg svarede at det netop var en Grund for mig til
ikke at gjøre det, da det nu blev omtalt. - En Sergent H. af Artilleriet
havde været inde i Vagtstuen og besøgt mig, men da ingen maa op-
holde sig i Vagtstuen efter Kl. 10 havde jeg opfordret ham til at gaa
og vi havde da nogen Tid gaaet udenfor Vagten og talt sammen, og senere

side 86
havde jeg flere Timer ene gaaet udenfor. Underofficererne skulde den følgende
Dag, den 25’ Juli, have en festlig Sammenkomst til Erindring om Slaget
ved Isted; men jeg fik andet at tænke paa, om Eftermiddagen blev der af-
holdt et langt Forhør og derefter flere, men der blev aldrig oplyst noget om
Tyveriet, og flere var af den Mening at Anmelsen var urigtig og kun
fremkommet som en Undskyldning for at hun ikke kunde betale Leien.
Auditøren, W. Wallich som afholdt Forhørene blev, efter hvad jeg har bragt i Er-
faring, senere Kriminalretsassessor i Kjøbenhavn og under en Tyveri-
sag der, hvori flere var implicerede, bekjendte en af de tiltalte at han
havde deltaget i Tyveriet i Altona. Mere ved jeg ikke derom, men Anmel-
delsen har altsaa været rigtig nok.

En anden Sag fra Bleicherstrassevagten fik ikke saa heldigt et
Udfald for Vagtkommandøren, Sergent Rasmussen. En af Vagtmandskabet
havde drukket sig fuld. R. burde ladet ham forblive paa Vagten og ind-
meldt det til Kommandantskabet, istedet derfor lod han en Mand føl-
ge ham hjem, underveis mødte Underlæge W. af Artilleriet dem og ind-
meldte det til Oberst du Plat. - R. erklærede Meldingen for usand,
og overtalte Mandskabet til at bekræfte det, der optoges Forhør og
ved Krigsretsdom dømtes R. til Degradation til Menig, for at have
forledet Mandskabet til at afgive usanfærdig Forklaring._

Som Exempel paa godt Kammeratskab anføres, at Kom-
pagniets Underofficerer sammenskjød saa stort et Beløb at R. me-
dens han kun fik Lønning som Menig, derved erholdt Sergentsløn-
ning. Senere forfremmedes R. til Koporal, men Sergent blev han
aldrig, han faldt ved Dybbøl den 18’ April 1864.

Om Biskop Monrad vil jeg som Supplering til Pag. 32
endnu anføre at han den 24 Februar 1860 blev Medlem af det Hallske
Ministerium, og da Hall afgik i 1864, dannede Monrad det nye Mini-
sterium; hvori han overtog Konseilspræsidiet og Finansministeriet,
han burde da have søgt Fred med Tyskland og lyttet til Frankrigs,
Englands og Ruslands Advarsler. Hall advarede ham ligeledes, men

side 87
Monrad fortsatte vedblivende sin taabelige Stædighed, som skildte Dan-
mark ved tre Hertugdømmer. Den 11’ Juli 1864 tog Monrad sin Afsked.
Aaret efter fik han sin Pension kapitaliseret og reiste til Nyseeland. Efter
dette skulde man have troet at vi var færdig med ham, men 1869 kom
han tilbage. Uagtet han havde faaet en betydelig Sum ved sin Bortreise
og saaledes intet Krav havde mere paa Staten, søgte han dog efter sin Til-
bagekomst et godt Præstekald paa Sjælland, og – fik det. 1871 blev han
for 2den Gang Biskop i Lolland og Falsters Stift. Efter at han tildels var
gaaet over til Venstre blev han i 1882 valgt til Folketinget, fire Aar der-
efter trak han sig tilbage fra det politiske Liv, og afgik ved Døden
den 28 Marts 1887.

Hvad skal man sige om denne Mand. Adskillige siger
at han elskede sit Fædreland, er det Tilfældet, saa var hans Kjærlighed
skjæbnesvanger for Danmark; men jeg synes, at hvis han var i Be-
siddelse af Æresfølelse, burde han ikke være vendt tilbage for paany at
søge Statsembede, det var jo dog kun i egen Interesse.

Faae danske har gjort Danmark saa stor Skade som Monrad.

Carl Christian Hall har jeg kjendt personlig og flere Gange i Tjeneste-
forhold traadt i Forbindelse med ham. Allerede 1842 da han var Auditør
ved 1’ Infanteri Brigade, blev jeg som Spillemand kommanderet som Or-
donnans hos ham, hvilken Tjeneste varede en Maaned. 1839 var han bleven
Auditør og i 1849 blev han Overauditør. Som kongevalgt deltog han i
Roskilde Stænderforsamling angaaende Valgloven, valgtes for Frederiksberg
ind i den grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han kom til at indtage
en meget fremskudt Plads. Hall var til 1881 stadig Folketingsmand
for Frederiksberg og Fører for det nationalliberale Parti og stod
i Opposition til det Ørstedske Ministerium. Paa Grund heraf afskedigedes
han i 1854 som Generalauditør, tillige med Biskop Monrad og Oberst André.
I Oktober 1854 indbragte han en Mistillidsadresse mod der Ørstedske Mini-
sterium som vedtoges enstemmig baade af Folke - og Landstinget. I De-

side 88
cember 1854 afskedigedes dette Ministerium, Bang dannede det nye
hvori Hall blev Kultusminister, i Mai 1857 blev han Konseilpræ-
sident og i 1859 opgav han Kultusministeriet og blev Udenrigsmi-
nister, hvilke Poster han beholdt indtil December 1863, da han tog
sin Afsked, undtagen December 1859 og Januar 1860, da det Rott-
viske Ministerium var ved Roret. I 1870 blev han atter Kultus-
minister indtil 1874 da han tog sin Afsked. Fra den Tid svæk-
kedes hans Helbred, i 1879 fik han et appoblektisk Anfald, han
levede endnu i 9 Aar i en sørgelig Tilstand. Han var født
den 25 Februar 1812 og døde 1888.

I 1860 udnævntes han til Geheimekonferensraad og i 1874
til Ridder af Elefanten, desuden havde han flere inden - og udenlandske
Ordener.

Som Menneske var han en særdeles human, elskværdig og
dygtig Mand, der var almindelig afholdt, som Politiker savnede han vist
neppe Dygtighed, han skal have været en smidig Politiker, men desuag-
tet har han ikke opfattet Forholdene rigtigt, og ikke taget Hensyn
til de venskabelige Magters Advarsler, i det Hele taget ikke været Frem-
synet, maaske ogsaa ikke heldig, i al Fald har han Skyld i Krigen
1864. Han var en ivrig Patriot, hvorom en Anekdote vidner, for hvis
Rigtighed jeg dog ikke tør indestaa. Efter at han i 1874 havde taget sin
Afsked som Minister spurgte en af hans Venner om han ikke kun-
de være villig til igjen at indtræde i Ministeriet, hvortil han sva-
rede. "Jeg vil gjøre alt for at gavne mit Fædreland, selv om det
var som Bud i Ministeriet.” Noget maa der dog være derom da
det er bleven fortalt og troet af flere.

I September 1890 blev der reist ham et Mindesmærke, en
fortrinlig Statue af Vilh. Bissen i Søndermarken, tæt ved Bakke-
gaarden, hvor han i næsten halvhundrede Aar har boet.                    

side 89
Til side 76
Om Ministeriet af 24 Juli 1901 tilføies:
Konseilspræsident, Udenrigsminister, Professor J.H. Deuntzen er født
i Kjøbenhavn den 20’ Mai 1845. - 1862 blev han Student. Efter som
Frivillig at have deltaget i Felttoget 1864 blev han 1867 juridisk Kandi-
dat. For Besvarelse af Universitetets juridiske Prisopgave fik han i
1869 Guldmedaille. I 1872 blev han Professor.
Finansminister, Grosserer C.F. Hage er født den 28 November 1848.
I 1867 blev han Student, studerede Statsvidenskab og blev Kandidat
1871 og vandt i 1874 Universitetets Guldmedaille.
Justitsminister Høiesteretssagfører P.A. Alberti født den 10’ Juni 1851.
Han stiftede Bladet ”Dannebrog” og er Formand i Bondestandens
Sparekasse.

Trafikminister, Høiesteretssagfører, Redaktør V.L.B. Hørup er født
den 22’ Mai 1841, han blev Student 1861 og juridisk Kandidat 1867. I 1884
stiftede han Bladet ”Politiken”, i hvilket han til Stadighed skarpt har
angrebet Forsvarssagen (”den døde Torsk”) og dens Talsmænd (”omvan-
drende Lirekasser”) Som Høiesteretssagfører skulde man tro at han
var i Besiddelse af almindelig Dannelse, dette modsiges af de anførte
Haansord, men hidrører maaske fra at han er Søn af en Landsbyskole-
lærer.

Marineminister, Kontreadmiral F.H. Jøhnke er født den 11’ Mai 1837.
Han blev Løitnant 1857, Kaptain 1874. I 1864 deltog han i Kampen ved
Helgoland paa Fregatten Niels Juel.

Kultusminister, Statsrevisor J.C. Christensen af Stadil er født den 21’
November 1856. Han har gjennemgaaet Grundtvigs Høiskole og Gjedveds
Seminarium, hvorefter han har været Lærer flere Steder indtil han i
1886 ansattes i Stadil, hvorfra han senere tog Afsked.

Indenrigsminister, Redaktør Enevold Sørensen er født den 21 September
1850. Han er Seminarist fra Blaagaard. I 1887 blev han Folketings-
mand. Han er ingen yndet Taler men holder umaadelig meget

side 90
af at høre sig selv tale og breder sig i en aldeles urimelig Grad

Landbrugsminister, Gaardeier Ole Hansen i Bringstrup er født den 17 December
1855,  han er Høiskoleelev og blev i 1890 Folketingsmand. Han er i Besty-
relsen for Albertis Sparekasse.

Krigsminister, Oberst V.H.O Madsen er født den 11’ April 1844, blev Sekon-
løitnant 1’ November 1861, maa anses for en dygtig Officer og en varm
Fædrelandsven.

Vort Land skriver om ”Systemskiftets Mænd”.

Det har tidligere været den gængse Mening, at almindelig
Dannelse var en Forudsætning for at sidde i Kongens Raad.

Efter Systemskiftet er dette anderledes.

Landbrugsminister Ole Hansen, der burde kunne skrive
rent Dansk, har for kort Tid siden begaaet følgende Notits paa et Re-
ferat: ”Denne Sag bør fremmes med særlig Omhud.”

Og om Indenrigsminister Enevold Sørensen siges det, at
han som Soldat fik følgende Paategning: ”Egner sig ikke til Under-
korporal af Mangel paa Begreb.” (Egner han sig da til Minister?)

Disse Oplysninger vil, sammenholdt med Hr. Hages
Optræden i Damekupéen, give et godt Billede af Venstreministrenes
Dannelsesniveau.

side 91
(1. del af side 91 er gengivet i slutdningen af dokument A og handler om tabstal for danske tropper).

1905
Den 11 Januar er et nyt Venstreministerium dannet bestaaende af
* 1. I. C. Christensen (Stadil) Konseilspræsident, Krigs- og Marineminister.
2. Grev Raben-Levetzau, Aalholm (Grevskabet Christiansholm) Udenrigsm.
* 3. Alberti Justitsminister,
* 4. Ole Hansen, Landbrugsminister,
* 5. Enevold Sørensen, Kultusminister,
6. Høiesteretssagfører Svend Høgsbro, Minister for offentlige Arbeider,
7. Redaktør Sigurd Berg, Indenrigsminister,
8. do. Vilh. Lassen, Finansminister. juridisk Kandidat.
* Overgik fra det tidligere Ministerium til det nye.

Ministeriets Niveau er ikke hævet ved de nye Mænd. Det er
ikke Sagkundskaben der har været det Bestemmende. Af ovenstaaende
Ministre er de 5 mer eller mindre Redaktører.

side 92
Lehnsgreve Raben-Levetzau maa paatage sig Repræsentationspligten,
som Konseilspræsidenten af visse Grunde ikke kan have med at gjøre.
Høirebladet ” Nordjylland” i Aalborg skriver:
”Placeringen er komisk, Enevold Sørensen – Seminarist – Kultusmi-
nister, Vilh. Lassen Finansminister, Sigurd Berg Inderigsminister.
Den er Storislem!”

Paa et Høiremøde i Frederiksværk Søndagen d. 15 Januar 1905
udtalte Folketingsmand Professor Ellinger ifølge ”Vort Land”:

Det første Venstreministerium er færdigt; det er ikke Høire,
det er ikke Socialdemokraterne, men det er Venstre selv, der har slaaet
Ministeriet itu. Og dog kaldte de sig selv for ”Tillidens Ministerium”, en af de
mange Fraser, som Venstres Historie er saa rig paa; det var bygget paa Folkets
Tillid – naar Venstre siger Folket, saa mener det altid alene sig selv – og paa
deres indbyrdes Tillid. Skade kun, at det døde paa Grund af indbyrdes Mistil-
lid. Og nu det nye Ministerium, vi ere blevne velsignede med, ja, er det
bygget op paa nogen Art af Tillid, saa maa det være Selvtillid. Den nye
Konseilspræsident maa have overmaade Tillid til sig selv, naar han
mener at kunne danne Kongens Raad med et saadant Ministerium,
og adskillige af Ministrene maa have en ganske overdreven Selvtillid,
naar de mene at kunne staa i Spidsen for store Statsadministrationer.

Da Folkethinget holdt sit 4de korte Møde og Ministerdøren aab-
nedes, da gik der en Undren gjennem det hele Thing; man var slagen
med Forbauselse ved at se, hvad der kom ud af den Dør. Da det første
Venstreministerium blev dannet, blev man forbauset over, at den og den kunde
beklæde en Ministerpost; Dagen forinden vilde Ingen have drømt om, at
saadant var muligt. Man mente at være klar over, at da Venstre begik
den Feil, at det altid har lagt an paa blot at faae Folk valgte, men ikke
lagt videre Vægt paa, hvem de fik valgte, at man da vare nødte til
ialtfald at hente nogle Ministeremner ude fra til at bestyre de Mi-
nisterier, hvor en særlig Autoritet, der er bygget paa Kundskaber ud over
det rent Almindelige, altid har været anseet for nødvendig. Men denne
Gang! Ja, her har Ministeriet afgivet de Mænd, der ikke vare egentlige Poli-

side 93
tikere, og sat 3 Folkethingsmænd ind foruden en Greve. Det er nu et
rent Folkethingsministerium; for anden Gang ere Landsthingets Venstremænd
satte ud af Spillet, maaske med Rette, jeg ved det ikke.

Men den Forbauselse, der var fremherskende i alle Partier, skrev sig fra
den Nedgang i Dygtighed og Fagkundskab, som yderligere har fundet
Sted; derom vare i Virkeligheden Alle enige. Og hertil maatte nødvendigvis
slutte sig en ret naturlig Misundelse, kunne nemlig de Mænd, der nu ere
satte til at være Ministre, være dette, saa kan snart det halve Folkething
godt være det. Størst var Forbauselsen over Redaktør Berg, der af gode Grun-
de ingen Rolle har spillet i Partiet, ja endog er bleven vraget som
Medlem af Finansudvalget, som jo dog ingenlunde er fyldt med
Kapaciteter; men han er nu funden værdig til en Ministerpost! In-
gen forstaaer det! Der er kun een Forklaring, og det er den, at Ministe-
riet nu er nogenlunde sikker paa at blive rost i det størst mulige
Antal Blade, naar der er anbragt 3 Redaktører og 1 Bladudgiver i
Ministeriet; naar en af dem, Lassen, har gjort sig bekjendt ved (og
ingenlunde paa en for ham smigrende Maade) at forsvare alt
Muligt, Dumhederne ikke undtagne, som det forrige Ministerium
har gjort, og naar Berg har 14-15 Blade under sig, ja, saa maa
hele Musiken unegtelig være i god Orden.

Maaske har Konseilspræsident Christensen valgt sig disse
Mænd for at have et svagt Ministerium, som det er lettere at styre; men vi
Andre forstaa ikke, at han ikke, naar han har faaet en saadan Magt-
stilling i Partiet, som han i den sidste Tid har gjenerhvervet sig – thi
den havde tabt sig noget -, at han da ikke ved at trække Venstre-
mænd udenfor Politikens snevre Kreds til sig har forsøgt at danne et
Ministerium, der i Retning af Intelligens og Kundskabsfylde i det Mind-
ste kunde sammenlignes med Høireministerier. Der er ingen Grund
til at misunde Enevold Sørensen. Han er sat i Spidsen for Kultusmi-
nisteriet, for Kunst og Videnskab, Kirke og Skole. Stakkels Mand! Han
kommer til et behageligt Hverv. Det er velbekjendt, at Christensen var
kjørt helt fast i Kultusministeriet; med en ubeskrivelig Dristighed satte

side 94
denne Mand de største Sager igang; aandelige Spørgsmaal om Lan-
dets høiere Skolevæsen veg han ikke tilbage for; men han havde slet
ikke havt Rede paa de mange Konsekvenser, paa de mange indvik-
lede Forhold, der have optaarnet sig; og midt i al Forvirringen
gaaer han sin Vei og lader Hr. Sørensen komme til. Større Kultusmi-
nisteremne fandtes der aabenbart ikke.

Naar man seer paa den nye Ministerliste, saa er det
aabenbart en ren Tilfældighed, hvem der har faaet hvilket Ministe-
rium, men deraf kan man ogsaa slutte, at næsten intet Mini-
sterium har faaet den rette Mand. Det er, som et Blad skriver, som
om der var raflet om, hvem der skulde have de forskjellige Stillinger.

Der er derfor en betydelig Kritik tilstede i alle Partier.

Jeg skal ikke tale om de militære Ministerier, men føler
Trang til at udtale, at Ministeriet ved Hages Bortgang har lidt et
virkeligt Tab. Thi vel var han ikke særlig yndet af Høire, men vi
erkjende, at han var en fortrinlig Taler, en behændig Modstander,
en Kundskabsrig Mand og i Besiddelse af stor Dygtighed. Folk med
de Egenskaber har man ikke mere Brug for. Det gaaer Mand og Mand
imellem paa Rigsdagen, at det er ”de smaa Mænds Ministerium”,
det er ”tynd The paa gamle Blade”. Ministeriet er maaske mere ”rent”
end det, der for 3 Aar siden var noget af det Herligste, som tænkes
kunde! Skade kun, at Venstre kun kan faae et rent Ministerium
derved, at det bliver tyndt.

side 95
Et Træk fra Krigen 1864
som først senere er bleven mig bekjendt findes i ”Vor sidste Kamp for
Sønderjylland ”Pag. 318, fortalt af Axel Liliefalk og Otto Lütken.

Et Kompagni af 11’ Regiment skulde vogte Passet ved Nybro
Vest for Skanderborg. Kompagnichefen var en afskediget Kaptain,
som i 6 Aar havde været uden for Tjenesten, men ved Krigens Udbrud
havde meldt sig som frivillig; han var tilmed i høi Grad medtaget af
Anstrængelserne og fuldstændig behersket af den Tanke, at vi var om-
gaaet paa alle Sider, at Tilstanden var fortvivlet, og at vi vilde blive taget
i Nattens Løb. Da der lidt hen paa Natten lød Skud fra en lille Skov, og
en Dragonpatrouille meldte, at der var skudt paa den, samlede Kaptai-
nen sit Kompagni, forlod sid Post og marcherede til Skanderborg. Der
blev strax blæst Alarm i Byen; 11’ Regiments trætte Folk strømmede til
fra alle Kanter, alle Lygter blev slukket for ikke at veilede Fjenden, og i Mør-
ket søgte enhver at finde sin Plads saa godt det lod sig gjøre. Det viste
sig senere, at det var en af vore egne Fodfolkspatrouiller, som i Mørket
havde skudt paa Dragonerne; der var ingen Østerrigere. Kaptainen
blev stillet for en Krigsret og dømt til at skydes; men Hs. M. Kongen be-
naadede ham med Afsked uden Pensjon; Ridderkorset blev frataget ham.

Det mærkedes snart, at det var blind Alarm, en lille Vagt blev paany
sendt frem til Broerne; men da den øvrige Styrke var kalt sammen,
blev Tilbagetoget tiltraadt.

Foruden hvad jeg Pag. 11 har anført om Oberst Helgesen skal
jeg endnu anføre et Træk af ham.

Fra 1854 til 1861 havde jeg Garnison i Rendsborg, hvor Oberst Helgesen
den Gang var Kommandant indtil sin Død 1858. Da 3’ Bataillon hvorved
jeg stod, havde Garnison i Altona, stod jeg direkte under Kommandantska-
bet. Jeg havde en Datter som havde Skade paa Øinene, og da den militære
Læges Kur ikke hjalp, henvendte jeg mig til en civil tydsk Doctor, som og-
saa tog hende under Kur, hvilket dog heller ikke hjalp – Senere er hun dog ble-

side 96
vet kureret – Vores Overlæge, Petersen, fik det at vide og bebreidede min
Hustru det, samt tilføiede at han kunde faa mig straffet fordi jeg hav-
de taget en civil Læge, hvortil hun svarede, at det kunde han ikke, jeg
kjendte alle Befalinger og vidste nok hvad jeg maatte gjøre. Paa den
Tid, en Søndag, spadserede jeg paa Paradepladsen og hørte paa Musiken.
Overlægen kom nu hen til mig og meddelte mig min Hustrus Udsagn
og spurgte om jeg var med indforstaaet i hendes Udsagn, hvortil jeg
ubetænksomt svarede ja, saa har de vel intet imod at jeg anmel-
der Sagen for Kommandanten. Da jeg blev vred og er noget hid-
sig, svarede jeg ”ja! vær saa god, jeg har jo ikke bet dem om at
lade være at melde mig”. – Resultatet blev at han meldte mig, og at
jeg blev tilsagt til at møde hos Kommandanten den følgende Dag, hvor
da følgende passerede:

Oberst Helgesen: ”De har nok taget en civil Doctor til deres Datter og sagt
til Overlæge Petersen at jeg ikke kunde lade dem straffe”.

Hidsigheden løb atter af med mig og
Jeg svarede: ”Ja! det siger jeg endnu, skal jeg straffes bliver det
efter Forhør og Krigsretsdom ”.
Oberst Helgesen: ” Naa! naa! lad os ikke tale sammen som det er Oberst Helge-
sen og Depotsergent Aggeboe, men lad os tale som det er
Helgesen og Aggeboe der taler sammen.

Denne Tiltale afkjølede mig, jeg blev flov, rolig og taug.

De har nok sagt at de kjendte alle Befalinger.

Jeg: Nei Hr. Oberst det har jeg dog ikke sagt, men jeg sagde at
jeg kjendte saa mange Befalinger at jeg nok vidste hvad
jeg maatte gjøre og hvad jeg ikke maatte gjøre.
Oberst Helgesen: "De forstaaer jo tysk", det bekræftede jeg.

Obersten oplæste derpaa paa tysk en Kommandantskabsbefa-
ling fra 1826, - samme Aar som jeg blev født – hvori
kungjordes at ingen Militær maatte tage civil Læge og spurgte
”kjender de den”?

side 97
Jeg: Nei! den kjender jeg ikke, - det var overensstemmende med Sand-
heden.
Obersten: Hvad har de dertil at svare?
Jeg: Dersom Hr. Obersten tillader det vil jeg nok gjøre en Bemærk-
ning derom.
Obersten: Ja, lad mig høre.
Jeg: Saavidt mig bekjendt er der en gammel Befaling, som si-
ger, at naar man kommer til en anden Garnison, skal Befa-
linger som gjælder for denne alene, bekjendtgjøres for Vedkom-
mende, som ikke tidligere har havt Garnison der.
Obersten: Deri kan De have Ret. Er der flere end Dem der vil benytte
civil Læge?
Jeg: Ja. Underofficererne er i det hele misfornøiet med den Hjælp
som de militære Læger yde os.
Obersten: Hvem er det?
Jeg: Hvis Hr. Obersten ikke befaler det, vil jeg nødig angive en
Kammerat.
Obersten: Ja, det kan De have Ret i. Hvis denne Befaling ikke skal
overtrædes bliver det altsaa nødvendigt at den gjentages.
Jeg: Ja Hr. Oberst, hverken jeg eller nogen anden Underofficer
kjender denne Befaling.

Dermed blev denne Sag sluttet, og omhandlede
Befaling blev derefter bragt i Erindring.

Dette Exempel har jeg anført for at vise hvor
human og rettænkende Oberst Helgesen var. Vilde han have mig
straffet, kunde jeg sikkert være sat under Tiltale for respektstridigt
Svar.

Efter Krigen 1848-50 blev der udbetalt et temmelig be-
tydeligt Beløb i Byttepenge. – Der er vistnok ikke mange som kan
erindre det, og jeg husker det heller ikke længer nøiagtigt. Det frem-

side 98
kom af hvad der var erobret under Krigen, som Skydts, Vaaben,
Ammunition. Heste, Vogne etc. og er rimeligvis taxeret af Regjerin-
gen og udbetalt af Statskassen. – Fordelingen, ja, den skete ved
Halveringer, saaledes at de kommanderende Generaler hver fik en
Del. 50.000 Rd., de følgende Grader fik Halvdelen, og der blev hal-
veret til saa mange Grader at da det naaede til Kaptainer, blev
deres Part 53 Rd. Derefter kom Premierløitnanter, Seconløitnanter, Kom-
mandersergenter fik 1 Rd. 48 Sk. Sergenter 72 Sk. Korporaler, Underkorpo-
raler, og Menige troer jeg fik 24 Sk. – I gamle Dage hed det Høveds-
manden, Æren, Krigerne, Byttet, nu blev det Høvedsmanden Æren og
Byttet, Krigerne - ingenting -, thi 24 Sk. var jo egentlig saa godt
som intet. - Det blev foreslaaet at vi skulde afstaa vore Byttepenge
til Invalidefondet, hvilket nogle Afdelinger gjorde, andre derimod
ikke. Ved 3 Bataillon fremkom ogsaa Spørgsmaalet, hertil svarede
jeg, har Landet Raad til at føre Krig, maa de ogsaa have Raad til
at pensionere deres Invalider, - de havde alligevel ikke faaet mere
end hvad Loven bestemte – At dette var en Demonstration fra min
Side er indlysende, da 72 Sk. ikke vilde gjøre mig synderlig rigere,
skjøndt det var 2 Dages Lønning. Da jeg ikke vilde afstaa min
Part, vilde Kompagniet heller ikke, og Resultatet blev at Bataillo-
nen ikke vilde give noget. Kaptain Benzon ved 2’ Kompagni sagde
da til mig at det var min Skyld at Bataillonen intet gav, hvorfor
jeg spurgte Kaptainen om han vilde afstaa sin Part, hvortil han sva-
rede at det var et næsvist Spørgsmaal. Underklasserne, som næsten
intet fik, skulde afstaa deres Skillinger, hvorimod Officererne tog Broder-
parten, og saa skulde det hedde, 3’ Bataillon har givet deres Byttepenge til
Invaliderne, men der vilde ikke blive bekjendtgjort at det kun var
Underklasserne, hvorimod Officererne rolig tog deres Part uden at bryde
sig om Invaliderne, og det vilde jeg ikke være med til. -          

side 99
I Fyens Stiftstidende N0  289 af 11’ December 1905 findes nedenstaaende:
I "Nationaltid" skriver en Indsender Følgende:
”For nogle Dage siden læste jeg, at det store Fællesudvalg over Retsrefor-
men var nedsat og havde konstitueret sig med en Hr. Laust Rasmussen
som Formand.

Hvem er denne Hr. Laust Rasmussen? Dog vel ikke den Hus-
Mand Laurids Rasmussen af Grindsted, der er valgt i Ribe Amts 4de
Valgkreds, Bække By? Hvor skulde nemlig denne mand, selv om
han maatte være en begavet Mand, være istand til at lede dette vigtige
Udvalg, der fordrer ganske særlig juridisk Indsigt, og til hvilket Lands-
thinget da ogsaa valgte nogle af sine mest ansete Jurister?

Er min Formodning rigtig, at den nævnte Husmand virkelig er bleven
Formand for dette vigtige Fællesudvalg,
da beviser det, efter min Mening to Ting, for det Første en yderst sørgelig Fat-
tigdom paa Dygtigheder indenfor det Reformparti, Regjeringen støt-
ter sig til, og for det Andet, at det ikke for Alvor kan være Regjerin-
gens Mening, at dette Fællesudvalg skal ende med et positivt Resultat.
Heri vilde jeg ikke se nogen Ulykke; men det forekommer mig allige-
vel at være noget nær en Skandale, hvis min overnævnte Formod-
ning skulde vise sig at være rigtig.”

”Natt." Svarer ganske kort: ” Den ærede Indsenders Antagelse er rigtig.”

Mandagen den 4de December 1905   Morgen Kl. 7½ forlod
Kommis Otto Petersen, Søn af Skrædder Petersen i Odense, sit Logis i et
Pensionat paa gamle Kongevei ved Kjøbenhavn, fik sin Frokost med
sig, for at gaa til sin Plads hos Materialist Frederiksen, ligeledes paa
gamle Kongevei. _ Da kan endnu Kl 9 ikke var kommen i Butiken, sendte Hr
Frederiksen Bud til Pensionatet, men da man der ikke vidste no-
get om ham, forhørte han paa Politistationen og Hospitalerne om han
muligen var kommen til Skade ved et Ulykkestilfælde, men Ingen

side 100
kunde give nogen somhelst Oplysning om ham. Hans Værelse blev
nu nøiagtigere undersøgt, og i en Frakkelomme fandtes hans Foto-
grafi og en Papirslap hvorpaa med Blyant var skrevet ”Tilgiv mig.
Er nødt dertil, farvel alle og farvel Aggeboe, tilgiv! vi mødes.
Hellere Døden end være tosset.”                                       Otto

Efter denne at dømme maa antages at han af en eller anden Grund
har begaaet Selvmord. I hans Værelse fandtes ca. 100 Kr. en ny Vin-
terfrakke som han nylig havde faaet, derimod fandtes hans Uhr ikke.
Hvad Grunden til hans Fortvivlelse er vides ikke, hans pecuniaire For-
hold var ikke de bedste, men dog langt fra fortvivlede. Af min Søn
havde han laanet 100 Kr. og noget skyldte han sin Broder, som er Sned-
kermester her i Byen, men ellers havde han, saavidt vides, ingen Gjæld.

Han var et venligt, muntert og flinkt Menneske, som var godt af alle
som kjendte ham. Havde i flere Aar været i samme Plads, Lønnen var
100 Kr. maanedlig paa egen Kost og Logis, han ventede af faae Tillæg fra
Nytaar, samt 50 Kr. i Gratiale. I den sidste Tid havde han været noget
nedtrykt, maaske paa Grund af sit Forehavende.

Den 8’ Januar 1906. Endnu har vi intet hørt om ham, har han taget
sig selv af Dage, eller vandrer han maaske halv sindsforvirret om-
kring i Tydskland eller Sverrig, men da han har efterladt sig saa
stort et kontant Beløb, har han sandsynligvis aflivet sig selv,
men saalænge han ikke er fundet haves jo ingen Vished.

Den 12 April 1906 fandtes hans Lig i Damhussøen ved Kjøbenhavn, med et Skudsaar i den
ene Tinding, formentlig har han sat nær Søen og er falden ned i den efter Skudet.

Tirsdagen den 9 Januar 1906 foretoges her i Odense Valg af den almin-
delige Vælgerklasse paa 10 Byraadsmedlemmer.
Den borgerlige Vælgerforening tillige med Handelsforenin-
gen, Grundeierforeningen og den konservative Forening havde vedtaget en Li-
ste og Socialisterne og Venstre en anden. Resultaet blev at Venstre og Soci-
allisten seirede saaledes:

side 101
Overretssagfører Jens Rasmussen. V  3287 St.
Redaktør E. Marot. S. 3257 St.  -  Kjøbmand Kruuse. V. 3232 St.                                                                                                              
Lærer Johs Løve V. 3184 St.  -                do     I.C. Petersen   V. 2998 St.
Snedkermester L. Chr. Larsen. S. 2986 St.   -  Telegrafformand (Telegrafarbeider) P. Christensen 2921 St.
Typograf L.D. Rasmussen. S. 2917 St.     Maskinpasser M.P. Madsen. S. 2858 St.
Fyrbøder N. Nielsen. S. 2851 St.

Høires Liste fik følgende Antal Stemmer:
Arkitekt Jacobsen  2547 St      -      Kjøbmand Vilh. Nielsen   2537 St.
Fabrikant Nickelmann   2496 St   -  Brolægger Jørgen Larsen  2475 St.
Skolebestyrer Vesterdal  2475 St.    Kaptain Ejgil Jørgensen  2415 St.
Gas- og Vandmester Friis   2388 St.  -  Kjøbmd. og Værtshush. N. Christiansen 2386 St.
Tømrermester Jørg. Eriksen  2379 St.       Murermester Rs Hansen   2377 St.

Det var et uventet og høist beklageligt Udfald Valget fik. Det
synes som Byens Borgere og Høire ikke har opfyldt deres Pligt ved at
møde og afgive deres Stemme, eller, hvad jeg antager, Socialisterne og
Venstre er voxet den fornuftige og besindige Del af Vælgerne over Ho-
vedet, og herefter vil Socialisterne være de raadende i gamle Odense.
Maaske ogsaa flere som var misfornøiede med det afgaaede Byraad
ogsaa  enten har undladt at stemme eller har stemt paa Socialisternes
Liste.  -  I Byraadet sidder 19 Medlemmer, nemlig 10 nyvalgte og
9 som er valgt paa en anden Tid, og som egentlig hører til Høire eller
Borgerlisten.  - Jeg synes ikke det er meget smigrende for Overrets-
sagfører Jens Rasmussen, Kjøbmand Kruuse, Lærer Løve og Kjøbmand
I.C. Petersen at være valgt i Kompagni med Telegrafformand (Tele-
grafarbeider) P. Christensen, Maskinpasser M.P. Madsen og Fyrbøder
N. Nielsen, af hvilke en siges at være Tarmskraber paa Exportslagte-
riet.  Er det de bedst kvalificerede Socialisterne kan opstille, saa
maa Gud vide hvorledes de nestbedste ser ud.

side 102
Den 29 Januar 1906 gav Hs. Majestæt Kong Christian d. 9de Audiens Kl. 11
hvor blandt andre en Del af Holmens Mandskab som havde mod-
taget Hæderstegnet for 25 Aars god og hæderlig Tjeneste bleve præsentere-
de for ham. Derefter spiste han Frokost sammen med Familien og
da han ikke befandt sig vel gik han til Sengs, hvor han Eftermiddag
Kl. 3.10 afgik ved Døden. Han var født den 8’ April 1818 og blev saaledes
873/4 Aar. Den 15 November 1863 udraabtes han til Konge og regerede i
42 Aar og 2 maaneder. – Hele Landets Befolkning følte dyb Sorg ved hans Død.
Den 30’ Januar  Middag Kl. 12 udraabte Konseilspræsident I.C Christensen,
- forhenværende Landsbyskolelærer – Kronprinsen til Konge under Navn
Frederik den 8de. -

I følge Fyens Stiftstidende af 2’ Februar 1906 bliver en Del Fanger
- Tyveknegte  - der menes ca 600, benaadede. – Befolkningen bliver lykkelig-
gjort med dette runde Tal paa en Gang, det vil sikkert vække almin-
delig Glæde? – Indtil den 6’ Februar er der indkommen 52.000 Kr. til
Fængelshjelp, det kan blive 86 Kr. 66 Øre i Dusør til hver – Herre – thi
Tyveknegt maa de vel foreløbig ikke kaldes – de er velfortjente.
Havde det ikke været rigtigere at anvende den indkomne Sum til Er-
statning til de Bestjaalne eller til Landets Fattige.

Ved Odense Kjøbstads Jurisdiktion var under Tiltale 2 mand,
og 1 kvindelig Tyv samt 1 for Bedrageri m.m. tiltalt Mand, selvføl-
gelig blev de benaadede –

Størstedelen af Landets Befolkning sender Krandse,
enten af Blomster, Sølv eller Guld, til Bisættelsen. – Skolebørnene
over hele Landet anmodes om at yde Bidrag til en Guldkrands,
for Odense er Opfordringen udgaaet fra Skoleinspektør Siersted og Frøken
Winther, rigtigere havde jeg anset det for at Opfordringen var stilet til
Forældrene, da kun faa af Børnene er i Besiddelse af Formue elle Penge.

I Odense Byraadsmøde den 9’ Februar 1906 vedtoges at give
Bidrag til en Guldkrands, at bespise 1000 Fattige - det er mange
Fattige af 40.536 Indbyggere - samt at give extraordinært 2000 Kr.
til Byens Frie Fattigkasse. - I samme Møde vedtoges at give Stads-

side 103
ingeniøren et Gratiale paa 5000 Kr. for hans Arbeide ved Udvidelsen af
Havnen og Kanalen, forresten et meget rigeligt Gratiale. – Tidligere er
der udgivet 5000 Kr. til at flytte H.C. Andersens Statue fra Kongens
have til Graabrødre Plads, en nødvendig Udgift, særlig da den
tog sig kønnere ud paa Pladsen i Kongens have, men man kan
lettere skære en bred Rem af andens Mands Hud end af sin egen.
Forøvrigt er Skatterne her ikke smaa, af ca 1500 Kr. betaler jeg 69 Kr. 69 Øre
aarlig, det forekommer mig at være høit beskattet. – 42/3 p. Ct.
I Aaret 1905 var min Indtægt i alt 1779 Kr. Heri fragaar Skatten for
1905/6, 69 Kr. 69 Ø  igjen 1709 Kr. hvoraf jeg betaler:
personlig Skat 49,30. Kirkeskat 2,04. Høitidsoffer 4,25 –              55,59
Indkomstskat af 2000 Kr. = 18,20  Formueskat af 28.400 =          35,24
51/3 p Ct af Indtægten,  en meget høi Skat.                                     90,83

I Anledning af Folkethingsvalget d. 29 Mai 1906 meddeles fra det
Statiske Bureau at Socialisternes Stemmeantal var i 1895 - 24.439 St.
i 1898 - 31.880   -   i 1901 - 43.153  -  i 1903 - 57.578  -  og i 1806 - 76.212.
Reformpatiet havde 96.000 St. Høire 70.000  -  Rebellerne 40.000, Moderate 20.000.
Valgets Udfald blev: Reformp. 55  -  Socialisterne 24  -  Høire 13  -  Moderate
9  -  Rebellerne 9, Løsgjængere 3 –

Efter de afgivne Stemmer burde Høire have ca 30 Folke-
thingsmænd, men Forskjellen fremkommer ved at Høires Kredse
har et større Vælgerantal medens Reformpartiet har et mindre
Antal, dette vilde blive retfærdigere ved Forholdstalsvalg.-

Ved et Suppleringsvalg til Odense Byraad den 23 Novb.
1906 anbefalede Socialdemokraten en Bødkermester Hansens Valg.
Hansen er en simpel Person, men han er ivrig Socialist, og det
er nok til hans Anbefaling. Antisocialisterne, Høire, havde i For-
ening med den liberale Vælgerforening opstillet Smedemester Chr
Petersen, saavidt mig bekjendt en hæderlig og agtværdig Mand.
Resultatet blev at Hansen valgtes med 2616 Stemmer, medens

side 104
Petersen kun fik 2024 Stemmer. - Det samlede Antal Stem-
mer som Socialisterne raader over er 26 á 2700 Stemmer, medens
Høire og den liberale Forening har ca 4600, af dette Antal har
2200 ikke stemt. Odense vil staa under Socialisternes Heredøm-
me og det opnaaer det sikkert ogsaa.  

En dag efter Krigen 1864 da jeg kom inde fra
Byen og gik ud til Kastellet, hvor jeg boede, mødte jeg i Grøn-
ningen General de Meza, der som sædvanlig bar en høi Hue af
en aparte Facon, som ingen andre Officerer brugte. Jeg gjorde
selvfølgelig stram Honnør for ham, og han gjengjældte min
Hilsen. - Han efterfulgtes af en halv Snes halvvoxne Drenge
som saa høit at Generalen absolut maatte høre det, udtalte haa-
nende Ord om ham. - Man tænke sig en General, en af Armeens
dygtigste og tappreste Officerer, som i 1849 kommanderede en Briga-
de, 1850, efter at General Schleppegrell var falden, overtog Kom-
mandoen over 2’Division, bestaande af 16 Batailloner med til-
hørende Artilleri og Kavalleri, og efter at den næsten var sprængt,
førte den til Seier, og som i 1864 udnævntes til kommanderende
General over Armeen, blive forfulgt af en Flok Gadedrenge, et
smukt Syn, og det skulde jeg som gammel Underofficer opleve
at se. Vredefunklende foer jeg imod dem, skammede dem ud
og truede dem til at gaa tilbage, som de ogsaa gjorde. Jeg kunde
ikke taale at se en agtværdig og tapper Officer blive forhaanet saa-
ledes.

I Ugen fra 17’ til 23’ November 1907 blev der i Slangerup
afholdt et Menighedsraadsmøde hvorom Frederiksborgs A. Av referer:
Pastor Rosenstand, Frederikssund, indledede og udtalte at der ikke var en
enkelt social Sag, men mange, og de maatte løses hver for sig. - Hverken
Socialismen eller Georgeismen var Løsningen, thi vi naaede aldrig at
blive færdig med Løsningen af sociale Spørgsmaal.-

Overretssagfører Nøkkentved, Frederikssund, kritiserede skarpt Udta-

side 105
lelserne paa et Odensemøde og udtalte at det var Ordflom, Bavl! Den
har blot ikke taget Standpunkt for Socialismen, men det er heller ikke
dens Opgave. Han hævdede dernæst, at i et Land som vort, hvor en Lærer
var naaet frem til at blive Konseilspræsident og en almindelig Bonde var ble-
ven Landbrugsminister, kunde man ikke med Ret tale om at Overklasserne
holdt Underklasserne nede. - Taleren kjendte ikke de skammelige Til-
stande, som Menigheden bar Skylden for, og fortsatte: Jeg vil gjerne tro,
at det var et bevæget Øieblik, da hin Præst paa Odensemødet stod op
og erklærede, at han skammede sig ved at høre til Overklassen, og det
gjaldt om at faa Menigheden politisk radikaliseret, helst ned til ven-
stre for Socialisterne - jo, det kunde blive rart! -, men jeg tror ikke, at
den kristne Menighed vil finde at den har den Opgave. Præsterne skal
ikke prædike Politik fra Prædikestolen, hvilket Pastor Nordentoft syntes
at ville i dag, da han talte om Normalarbeidsdagen og høiere Dagløn og
mente, at dette vilde bidrage til, at der kom Flere i Kirken, hvilket
slet ikke passer, thi saa maatte det jo være dem, der havde de fleste
Penge, og den mindste Arbeidstid, som særlig søgte Kirken, og det er det
ikke. Præsterne skal hverken "lede" Menigheden hen til det ene eller til det
andet politiske Sted.

Efter Fyens Stiftstidende No 275 af  25/11-1907.
Efter Fyens Stiftstidende No 154 af 6’ Juli 1908 anføres som
"En Varselsrøst"
af Kammerherre C. Carstenschiold til Borreby, der som ung Løjt-
nant med stor Tapperhed deltog i Forsvaret af Skansen No 2, vexel-
vis med Løjtnant Ankjær

I Gads danske Magasins Julehefte "Indtryk og Minder fra
Dybbølstillingen skriver Kammerherren blandt andet: Mit første Indtryk
af Dybbølstillingen blev ikke senere afkræftet. Forsvaret var slet forbe-
redt. Ved Kommissionsbetænkning af 1851 var paapeget Nødvendigheden
af "en stærk tildels permanent Befæstning paa Dybbølbjerg. Ingeniørkorpsets
Forslag af 1853 krævede paa Dybbølbjerg "tre stærke permanente Forter" foru-

side 106
den enkelte mindre Værker og Brohovederne. Til Als og Sundeved
var alt beregnet 2.300.000 Rd. En Kommission bestaaende af Generaler-
ne de Meza, Fibiger, Schlegel og Baggesen vedtog enstemmig Ingeniørkorp-
sets Indstilling, kun med Udeladelse af Værkerne om Sønderborg mod
Alssiden, til ca 2.000.000. - I 1857 paalagde Ministeriet Ingeniørkorpset at ud-
arbeide nye Planer over det absolut Nødvendige under stadigt Hensyn
til Bekostningen, idet Ministeriet opgav Kommissionsforslaget der ialt
krævede 32 millioner Rdl. til hele Landets Sø- og Landbefæstning. Da
Ministeriet ansaa det for afskrækkende, foranlediges et nyt Forslag, hvori
foresloges Dybbølstillingen befæstet med Jordværker med muret Reduit og
Gravkaponierer til Infanteriforsvar der beregnedes til 794.000 Rd. Arme-
ringen ikke medregnet. Dette Forslag blev ikke forlagt Rigsdagen, hvor-
imod Krigsminister Thestrup, Oberst, gjennemføte en Befæstning til
119.600 Rd. godt en Tyvendedel af det som den sagkyndige Kommis-
sion krævede. Men denne Befæstning blev da ogsaa kun en Feltbe-
fæstning, beregnet paa at støtte Hæren, ikke beregnet paa at mod-
staa en Beleiring. Det var hastigt opkastede Jordvolde, uden Grav-
forsvar og uden bombesikkre Rum for Mandskabet. Vort Skyts kunde
ikke staa Maal med Fjendens riflede Skyts og vore Tropper maatte med
Blod betale vore Lovgiveres Sparsommelighed. Maatte dette blive en Paa-
mindelse for Regjering og Rigsdag at det ikke skal gaa som en
Høirepolitiker udtalte i 1908: "Adelen satte Skaane, Halland og Bleking
overstyr, Enevælden Norge, Borgerregimentet Hertugdømmerne, Bondere-
gimentet satte det Sidste af Danmark til."

24 Juli 1908 Kongen har idag efter Ansøgning i Naade og med
Pension afskediget Justitsminister Alberti og Landbrugsmi-
nister Ole Hansen, -
Minister for offentlige Arbeider Høgsbro udnævnes til Justitsminister.
Alberti er udnævnt til Geheimekonferensraad.

side 107
Folketingsmand Jensen Sønderup er udnævnt til Minister for Of-
fentlige Arbeider
Folketingsmand Direktør N. Neergaard til Finansminister.
Statsrevisor, Folketingsmand Anders Nielsen til Landbrugsminister.
Jensen Sønderup er født d 16 Februar 1862 i Sønderup. Aal-
borg Amt, hans Fader eiede en Gaard, han har gaaet i Almueskole.
1878-79 kom han paa Lundby Høiskole. I 1880 tog han til Blæse og
fik Undervisning af Pastor Jungersen. I September 1881 reiste han
til Kjøbenhavn for at læse til Studenterexamen. Imidlertid døde
hans tvende Brødre og han maatte da tage hjem og overtog senere sin
Fødegaard.

Direktør Neergaard er Præstesøn fra Nordjylland født den 27
Juni 1854, blev 1872 Student, tog 1879 Magisterkonferens i Historie. 1881
statsvidenskabelig Examen, han er moderat Venstremand. 1897 blev
han Direktør for Nordisk Livsforsikrings-Aktieselskab.
Statsrevisor Anders Nielsen er født d. 30 Mai 1862 i Tapdrup i
Viborg Amt, Søn af Husmand Niels Johansen. Elleve Aar gammel
kom han ud at tjene som Hyrdedreng. Nielsens Fader var Tækkermand
og efter Konfirmationen maatte han gaa Faderen til Haande.
1888 overtog han Eiendommen, en Hedelod paa 3 Skpr Hartkorn. Tid-
lid begyndte han paa Journalistik, i 1890 valgtes han til Folketings-
mand for Løvelkredsen og i 1897 blev han Redaktør af Randers Venstre-
blad. Lige siden Venstre-Reformpartiets politiske Dannelse 1895, har
han været Medlem af dets Bestyrelse og Næstformand. I Folke-
tinget valgtes han til Finansudvalgets Formand og blev sit Partis
Fører.

Man kan ikke sige at den Skikkelse som I. C. Chri-
sens Kabinet har faaet virker imponerende, at en Landbrugsmini-
ster begynder som Hyrdedreng er ganske vidst noget
usædvanligt, men naar en almindelig Bonde, som ikke en Gang
kan skrive dansk nogenlunde rigtigt, kan blive Minister, saa maa der

side 108
jo ikke udfordres meget til en saadan Stilling, og hvor Grænsen
for et Ministeremne begynder er ikke let at gætte, særlig naar hen-
ses til at Konseilspræsidenten er en afskediget Landsbyskolelærer.

Ja ! vi har faaet et Venstreministerium, men hvilke Mænd regjerer
der nu Landet. Her kan passende anføres et Vers af ”Oldgranskeren”
af Claudius Rosenhoff:

”Ak, Danmark! ad Natten (:Endnu:) det iler –
Farvel Du snart har sagt –
Hvor er de gyldne Tider,
Hvor er din Vælde og Magt? ”

For en Patriot der elsker sit Fædreland, ser det sær-
deles sørgeligt ud. –

Efter sin Afsked blev Justitsminister Alberti udnævnt til Ge-
heimekonferensraad.

Den 8’ September 1908 meldte Alberti sig paa Raad – og Domhu-
set og aflagde Tilstaaelse om at have begaaet Falsk og Bedrageri
for meget betydelige Summer ca. 9 Millioner Kr. der særlig gik ud
over Bondestandens Sparekasse og muligvis over Smørexportforret-
ningen. Det maa have været en frygtelig Gang for ham. Bedrag-
gerierne har han allerede begyndt 1894. – Det er en politisk og finansiel Ka-
tastrofe af vidtrækkende Omfang. Alberti var en af vort Sam-
funds mest fremtrædende Skikkelser, og indtil for 7 Uger siden
Medlem af Konges Raad. – Naar Undersøgelserne om Sparekassen
og  Exportforretningen er tilende agtes der at tages fat paa Albertis
Sagførerfortid.

Den 11’ September 1908 efter at Udenrigsminister, Lehnsgreve
Raben har henvendt sig til Kongen og begjæret sin Afsked, er
Konseilspræsident I.C. Christensen kaldt til Kongen, der raadførte
sig med ham, hvorefter Konseilspræsidenten indgav hele Ministe-
riets Demission, og saavidt man af de indløbne Meddelelser ser,
er det endda kun nødtvungen at Ministeriet har indgivet sin
Demission. – Det tilføies, at da I.C. Christensen erfarede at Raben

side 109
havde indgivet sin Afskedsbegjæring, sammenkaldte han et Mi-
nistermøde til Kl. 3 Eftmd. paa dette vedtoges ikke at Ministeriet
skulde indgive Demission. – Da Christensen senere havde Audiens
hos Kongen henstillede denne kort og godt at det samlede Ministe-
rium trak sig tilbage. Audiensen varede kun 5 Minuter. Dhrr. vil-
de altsaa nødig afgaa, naturligvis blev det en Skuffelse for dem,
de vilde helst blive ved Magten og beholde deres gode Gage, Gaard-
eier Jensen Sønderrup. Husmand Anders Nielsen og Redaktør Sigurd
Berg kan vel næppe fremtidig erholde saa stor en Indtægt.
I Henhold til Grundlovens §13 udnævner og afskediger Kongen sine
Ministre. Hr. Christensen mener at Ministerne skal udtages af Folkethin-
gets Flertal, er dette overensstemmende med Grundloven? det er det
absolut ikke.

Kongen har været meget rystet over Albertikatastrofen og
udtalt sin Harme over den exempelløse Skam som er overgaaet
Landet. Enkekeiserinde Dagmar og Dronning Alexandra har yttret
sig uforbeholdent om, at i denne Sag stod Landets Ære paa Spil.

Den 2 Oktober 1908 – Det er en mageløs Hæderlighed Landets Konseilpræsi-
dent Hr. I.C. Christensen er i Besiddelse af, se Hr. Folkethingsmand Thomas
Larsens Tale i Folkethinget i Gaar. Angrebene paa I.C. Christensen burde
mødes med den dybeste Foragt, hans Hæderlighed er hævet over al Tvivl,
og dette maa blive en Troesartikel naar hensees til at en afskediget jydsk
Landsbyskolelærer er steget til Kultusminister, Konseilspræsident,
Krigs-Marine- og Finansminister, og han har bestyret alle Ministeri-
erne lige godt, hvor den Mand maa være dygtig, og naar saa hen-
ses til de Mænd han har sat ind som Ministere.
Folkethingsmand Jensen Sønderrup, Minster for de offentlige Arbeider,
Folkethingsmand Anders Nielsen Landbrugsminister,
de har begge begyndt fra neden, Jensens Fader eiede en lille Gaard,
han har gaaet i Almueskole og 1878-79 paa Lundby Høiskole,
Anders Nielsen, Søn af en Husmand og Tækkemand, begyndte sin
Løbebane som Hyrdedregn, 11 Aar gammel. Efter Konfirmationen gik

side 110
han Faderen tilhaande, senere overtog han Eiendommen, en He-
delod på 3S Skpr. Hartkorn. 1890 valgtes han til Folkethingsmand
og i Folkethinget valgtes han til Finansudvalgets Formand.
I Folkethinget udtalte Hr. Borgbjerg d. 16 Oktober 1903 blandt andet
til Hr. Anders Nielsen, der maatte indrømme at hele hans finansielle
Oversigt som Regjeringspartiets Ordfører var baseret paa splittergale
Tal. Anders Nielsen var om Sommeren blevet et helt nyt Menneske,
det var beklageligt for ham som Statsrevisor at hans Regnekunst
var gaaet i Løbet. Det er ikke en enkelt Feil han har gjort sig
skyldig i, hele hans Oversigt vrimler af Feil. Anders Nielsen er
foruden Helt ogsaa Statsrevisor. En Helt kan slaa sig igjennem
med Næverne, men en Statsrevisor der ikke kan regne, Nei! det
gaaer ikke. (Stormende Munterhed) Er dette en Adkomst til at blive
Minister? – Har Hr. Christensen vundet uvisnelig Hæder, saa
har Landet sandelig ingen Hæder vundet ved Hr. Christensens
Hæderlighed. – Landets Politik brude ikke være Partipolitik,
men det har den netop været, hvilket tydelig sees af de optag-
ne Ministeremner, og end tydeligere ved Udlaanet af 1½ Milli-
on til Bondestandens Sparekasse (c. Alberti) et Laan som Chri-
stensen ikke var berettiget til at give, det skulde været et Høiremi-
nisterium der havde ydet dette Laan, saa skulde vi have hørt et
Raab fra Venstrereformpartiet. Hr. Christensen mente at Alberti
burde trække sig tilbage som Minister, han Hæderlighed var ikke
uangribelig, men var det saa hæderligt af Christensen at faa
Alberti udnævnt til Geheimekonferensraad, jeg mener nei.

Den 11’ Oktober 1908 er et nyt Ministerium bleven dannet
*1.   tidligere Finansminister Niels Neergaard, Konseilspræsident og For-
svarsminister,
*2.  Enevold Sørensen, Kultusminister,
*3.  Svend Høgsbro Justitsminister,

side 111
*4. Jensen Sønderup, Trafikminister,
*5. Anders Nielsen, Landbrugsminister
6. Grev Ahlefeldt Laurvigen, Gesandt i Wien, Udenrigsminister,
7. Stiftamtmand Charles Brun, Finansminister,
8. Folkethingsmand Klaus Berntsen, Indenrigsminister,
9. østerigsk Vicekonsul,Kjøbmand Johan Hansen, Handelsminister,

Hr. Neergaard har set sig nødsaget til at medtage 4 af de
afgaaede Ministre, dette er uheldigt, og der menes at de ikke længe
vil kunne blive paa deres Plads, Fremtiden vil vise det, forresten vil
vistnok de fleste saalænge som muligt blive paa deres Plads.

Grev Ahlefeldt Laurvigen, født 2 Mai 1860, har taget juridisk
Embedsexamen og er derfor gaaet diplomatisk Vei. Venstremand

Vicekonsul Johan Hansen, født 14 November 1861, medin-
dehaver af Dampskibsrederselskabet, sin Uddannelse har han faaet
i Lausanne, England og Skotland, er antisocialist.

Stiftamtmand Charles Brun, født 1866, i 1888 tog han
juridisk Examen, blev 1890 Assistent i Finansministeriet, i Foraa-
ret 1805 konstitueret som Stiftamtmand i Aalborg og udnævntes senere til Embedet.

Folkethingsmand Klaus Berntsen er gammel Politiker,
i 1873 kun 28 Aar gammel valgtes han til Folkethinget, i 1880
nedlagde han sit Mandat, men stillede sig nogle Aar efter og
valgtes atter til Folkethinget, moderat Venstremand.

Efter Fyens Stiftstidende 235 - 7/10 1908
For Besvigelse i Sparekassen i Thy er Underretssagfører Vestergaard
idømt 2 Aars Forbedringshusarbeide, Beløbet er 77,814 Kr.
Underretssagfører P. Jensen Faaborg, hvis økonomiske Forhold er i
en fortvivlet Forfatning, er indlagt i en Sindssygeanstalt. Kan hans
Kolleger ikke ordne Sagen, bliver han formentlig sat under kriminel
Tiltale. - Underskud ca. 30,000 Kr.
Underretssagfører Pedersen for Besvigelser i Vestervig - Filialens Spare-

side 112
kasse idømt Forbedringshusarbeide i 18 Maaneder, (46,672 Kr)
Fyens Stiftstidende 238 - 10/10 1908 Bogholder Petersen ved Koopmanns
Slagteri i Thisted anholdt for at have beholdt 1500 Kr. Da han er
løsladt maa ham altsaa have klaret sig eller erstattet Beløbet
Fyens Stiftstidende 246 - 20/10 1908. Godsforvalter exem juris Ræbild,
paa Stamhuset Benzon har gjort sig skyldig i Underslæb, der er
konstateret til 50,000 Kr. Han er ogsaa Formand for Sognevand-
værket i Gjørrild, som han ogsaa har bedraget. Har været Artilleriløjt-
nant.

Fyens Stiftstidende 259 - 4/11 1908.
Sandheden om P. Holm. Han havde tilstaaet.
(Folkethingsmand og Borgerrepresentant.)

Da P. Holm-Affæren fornylig var paa Tale under Finanslov-
forhandlingerne, blev der paastaaet fra socialdemokratisk Side, at
Holm ikke havde tilstaaet sig skyldig i det bedrageriske Forhold,
for hvilket han sigtedes. Hr. Sigvald Olsen erklærede til Overflod,
at han ikke troede P. Holm havde begaaet noget kriminelt.

Dette er mærkeligt, skriver "Vort Land", at socialdemokrati-
ske Folkethingsmænd kan huske saa grundigt feil om et Hovedpunkt
i deres Partis Historie.

I Kriminalrettens Dom i den Holm-Larsenske Affære
hedder det, at da P. Holm efter Sagens Paastævning
er afgaaet ved Døden, maa den af ham i Medfør af Straffelovens
Paragraf 251 og Paragraf 16 forskyldte Straf bortfalde. Straffelovens
Paragraf 251 er Bedrageriparagrafen, hvis Minimumsstraf er Fængsel
paa Vand og Brød og Maximumsstraf 6 Aars Strafarbeide.

Peter Holm vilde altsaa, hvis han havde levet, have faaet
"den af ham forskyldte Straf." Og den vilde han have faaet i Henhold
til sin egen Tilstaaelse. Det hedder nemlig i Dommens Præmisser:

"Tiltalte Holm er ved egen Tilstaaelse og det iøvrigt Oplyste overbevist om
at have gjort sig skyldig i bedrageligt Forhold." ---

side 113
Forøvrigt vil det være af Interesse at læse de Oplysninger, som "Vort
Land" i sin Tid bragte med selve Retten som Kilde:

Samme Aften, som Holm var bleven ført til Kjøbenhavn, havde As-
sessor Koch en flere Timers lang Samtale med ham. I denne fik han
Lov til at tale helt ud, at undskylde sig og forsvare sig, uden at Assesso-
ren afbrød ham. Det samlede Billede af hans hele endnu selvsikkre
Foredrag var, at det vrimlede med Usanheder og Selvmodsigelser.

Da Samtalen var endt - efter Holms Mening fuldt ud i hans
Favør - sagde Assessor Koch:

- Det klæder ikke en Mand, der har været i en saa fremskudt
Stilling som De, Hr. Holm, at ville løbe fra sit Ansvar ved Usanhe-
der. Jeg ansætter det første Forhør til i Morgen Kl. 12. Jeg vil imidlertid
møde her allerede Kl. 10. Skulde De i Mellemtiden være kommen paa andre Tanker
og skulde De ønske at tale med mig, kan De sende mig et
Brev op i Retten.

Da Assessor Koch kom næste Morgen, laa Brevet fra Holm der
allerede. I dette anmodede han om en privat Samtale. Under denne
gjorde han nærmest Indtryk af at være flov og nedslaaet over, hvad
han havde gjort. I over en Time talte P. Holm og Assessor Koch
sammen. Da de var færdige, sagde Dommeren: hvad De her har
fortalt mig, vil De til enhver Tid kunne fragaa; er det imidlertid
Deres mening, at De vil gjentage Deres Tilstaaelse for Retten? - Ja!
Hele Personalet blev derefter kaldt sammen, og i dets Overværelse
afgav P. Holm sin Tilstaaelse til Protokollen.

Den Tanke at berige sig ved Kommunens Eiendomshand-
ler var lidt efter lidt opstaaet hos ham. Han havde sagt til Gaardeier
C., der havde solgt til Kommunen, at det var nødvendigt, for at Han-
delen kunde gaa iorden, at han betalte 2 Procent til Kommunens
Sagfører. Da C. udtalte sin Forbauselse herover, svarede Holm, at det
var den Slags Ting, der selvfølgelig ikke skulde omtales. Det var
et Misbrug, der gik i Svang, og som man maatte lukke Øinene for,

side 114
Under en senere Samtale med C. forhøiede Holm yderligere
Honoraret til Kommunens Sagfører til 3 Procent, saa at der efter hans
Udsagn ialt skulde have 6000 Kroner.

Efter denne Tilstaaelse var Holms Sag klar, idet han ifølge
sit eget Udsagn havde gjort sig skyldig i et graverende bedragerisk
Forhold. Han var derefter en fældet Mand, allerede inden Under-
søgelsen af hans Maskepi med Larsen var paabegyndt, idet i Krimi-
nalretsdommen, der faldt den 5´November 1898, oplyses, at Holms
Udtalelse om, at Pengene skulde gaa til Kommunes Sagførere, var
opdigtet i den Hensigt at skaffe ham selv en Indtægt paa de
6000 Kr.

Holm fik imidlertid aldrig Pengene, ligesom han vistnok
ikke fik noget pekuniært Udbytte af sit Forhold til Larsen, der
selv havde tjent 80.000 Kr. alene paa den Forretning.
Grunden til dette magre Resultat for Holms Vedkommende
var udelukkende, at de bedrageriske Forhold for tidlig blev opda-
get, hvorefter Holm helt tabte Hovedet, prøvede en Flugt, men
blev anholdt og senere døde i Arresten, inden Dommen endnu
var falden.

Den 7 November 1908. Sagfører Justitsraad Peschardt dømt til
4 Aars Forbedringshusarbeide for Bedrageri. Det besvegne Beløb andrager
424.000 Kr.

Efter Fyens Stiftstidende 289 af 9 December 1908
Overskrift: Fjenden er over os
”Vort Land” bringer følgende opsigtvækkende Artikel fra Natten mellem 5’ og 6’
November. Casablanka! Casablanka!
Kjøbenhavn var gaaet til Ro. Staden og Landet sov Barnets sorgløse
Søvn. Og allertryggets sov Landets høivise Regjering. – Men overalt i de
danske Farvande var der i Novembernattens Mørke Travlhed og aarvaage

side 115
Spænding. Thi spredt over dem alle: Lillebelt, Storebelt, Kattegat og –
Øresund laa den tydske Flaade. Laa paa Lur, ventende paa Angrebssig-
nalet sydfra. Næppe havde det skumret, før tvende store Panserkrydsere –
”Scharnhorst” (11,600 Tons under Kapitän zur See Trummler) og “Roon” (9500
Tons under Kapitän Z. S. Schrader) begge hørende til den tydske Krydser
Eskadre under Kontreadmiral v. Heeringeres Kommando – var gledet
langsomt op i Sundet. Mellem Hveen og Flinterenden bevægede de sig
med blændede Lanterner lydløst frem og tilbage – parate til naarsom-
helst at modtage en traadløs Telegrafdepeche fra Eskadren nordfor
Helsingør. Ombord i Skibene befandt sig ca. 1600 Mand klar til at
udskibes i størst mulig Hast. –

Fra Kiel gjennem Storebelt til Kattegattet ventedes den elektri-
ske Strømbølge, som blot skulde sende det ene Ord ”Mobil” – i samme
Nu var Ordet med Tankens Il fløiet videre til Krydserne i Sundet  -
og maaske blot en Time efter havde Trekroner og Middelgrunden været i
Tydskernes Vold og Kanonerne vendt mod Kjøbenhavn.
Dommensdag! Dommensdag!

Saa nær var vi altsaa ved det hin 5’ November – saa kort efter
hint Varselsraabs Mene, Mene! –

Efter Fyens Stiftstidende 290 – 10 December 1908
Direktør i Marineministeriet Kommandør Kofoed Hansen erklærer paa
Forespørgsel at der ikke er noget rigtigt i denne Meddelelse. Ommeldte
to Krigsskibe kan ikke gaa gjennem Flinterenden og de har slet ikke
været her i de nævnte Dage, og Skibschefernes Navn er urigtige. I de
anførte Dage er to Krydsere, Kønigsberg og Hamburg passeret Sundet
ved høilys Dag.

Efter Fyens Stiftstidende 291 – 11 December 1908 skriver ”Vort Land”
Det benegtes at de to nævnte skibe (”Scharnhorst” og ”Roon”) har været i
Sundet paa det opgivne Tidspunkt. Hvor ved Marineministeriet det fra?
Her i Kjøbenhavn, hvor enhver fremmed Torpedobaad, en fremmed
Orlogsmand, kan seile uantastet ind til Bommens Vagt i Mørke, hvor

side 116
der ikke findes den simpleste Patrouillebaadstjeneste omkring Forterne,
paa Reden eller i Havnen, hvad aner man om hvad der foregaar
nord – og sydpaa i Sundet?
Hverken Marineministeriet eller nogen anden dansk Myn-
dighed – Karantænestation ved Helsingør, Lappens Fyrskib eller
lignende – har det ringeste Begreb om hvilke Skibe der i Afte-
nens og Nattens Mørke, i Novembernattens Dis og Taage kan gaa
ind i Sundet nordfra (den Vei maa de dybbest stikkende Skibe)
tæt under den svenske Kyst, Øst om Hveen og ned mod Middel-
grundsfortet, eller hvilke Skibe der i Mørket staar Syd fra gennem
Flinterenden og i Sundet. – Vi fastholder at Scharnhorst og Roon
i Casablanka Natten laa i Sundet. –

Fyens Stiftstidende 293 -14 December 1908. Den omhandede: ”Skæbne-
svangre Nat”.  – Fra meget paalidelig Kilde meddeles at to tydske Panserski-
be laa med blændede Lanterner paa Kjerteminde Rhed, ved Daggry var de for-
svundne. – Samme Nat observeredes en større tydsk Eskadre i Storebelt.
Kjøbenhavn har altsaa ikke været det eneste Sted den tydske Flaade har
vist sig. -

6/9. 1809. Sagfører Larsen; Nibe Bank, idømt 4 Aars Forbedringshus-
arbeide for Falsk og Bedrageri.

3/5. 1909. Ved et offentlig Møde paa Lundby Gæstgivergaard udtalte
Høiskoleforstander Bredsdorff ifølge Næstved Tidende: ”Forholdet var i
1848-50 hver eneste Gang vi havde Flertal af Soldater vandt vi, og
hver Gang vi havde Mindretal tabte vi.”

En  Indsender svarer i samme Blad: Mon Hr. Bredsdoff
helt har glemt at 12000 Danske den 5 Juni 1848 slog 17000 Tyske ved Dyb-
bøl, at i Træfningen ved Ullerup d. 6 April 1849 slog 4 danske Batailloner
6 tyske, at Krabbe d. 12 September 1850 med 3000 Mand og 10 Kanoner
afslog et Angreb paa Mysund af 12000 Mand med 40 Kanoner, og at Hel-

side 117
gesen med 2400 Mand afslog et Angreb paa Frederiksstad af 9000 Op-
rørere.

Den 16 August 1909. Kongen har i Dag udnævnt følgende ny Ministerium:
Konseilspræsident, Lehnsgreve Holstein Ledreborg.
Finansminister N. Neergaard.
Forsvarsminister I. C. Christensen.
Indenrigsminister Kl. Berntsen.
Kultusminister Enevold Sørensen.
forhv. Folkethingsmand Th. Larsen.
Grev Ahlefeldt Laurvigen.
Sv. Høgsbro.
Joh. Hansen

Det har opvakt almindelig Forundring og Harme at Christensen atter er
blevet Minister og Forsvarsminister. Generalstaben og alle Armeens høie-
re Officerer var stemte for at Kjøbenhavns Befæstning mod Land-
siden blev forsvarlig, medens I. C. Christensen bestemt hævdede at Be-
fæstningen mod Landsiden ikke maatte udvides, skjøndt denne
Befæstning ikke er forsvarlig, og afskediget Lærer Christensens Me-
ning synes at blive den afgjørende, han staar over og er klogere end
alle Sagkyndige, hvilken udmærket Mand han maa være, eller troer
sig at være. – Paa en gammel Forskrift staaer: ”Egen Visdoms Ind-
bildning er Daarskabs visse Tegn”, kjender Hr. Christensen denne For-
skrift, eller føler han sig hævet over den. Man fristes til at spørge
hvem er den høieste Myndighed i Danmark, Frederik den 8de eller af-
skediget Lærer Christensen. – Af de afgaaede Ministre mentes Trafikmini-
ster Jensen Sønderup at være dygtig og have bestyret sit Ministerium
godt, men dog blev han ofret for Landsbysmeden Thomas Larsen af Vraae,
tidligere Folkethingsmand, men Th. Larsen er en af Christensens svorne
Mænd. I Folkethingsmødet den 1’ Oktober 1908 udtalte Larsen at Angrebne
paa Christensen burde mødes med den dybeste Foragt hans Hæderlighed
var hævet over al Tvivl, denne Udtalelse burde lønnes og Smeden blev Tra-

side 118
fikminister. Denne Udtalelse er rimeligvis dikteret ham af Christensen selv.
Ved Th. Larsen hvad en hæderlig Mand er? anser han det for hæderligt at
den Fribillet som Rigsdagsmændene faaer til Reiser med Jernbanen og som
selvfølgelig kun er gjældende saalænge vedkommende er Rigsdagsmand,
benyttes til Friplads efter at han ikke længer er Rigsdagsmand, for hvil-
ket han er beskyldt, og er det hæderligt at Christensen har givet Bedra-
geren Alberti 1½ Million af Statens Penge, uden at denne Udgift er ved-
taget paa Finansloven.

Der er Fryd i Venstresjæle
Se Jyllandsposten No 230 for den 19 August 1909.
Krostuesnak, Krostuestrid mellem en Hob uvidende og uoplyste
Personer uden Selvbeherskelse er endnu som i Halvfjerserne i forrige Aar-
hundrede det væsentligste Karaktermærke som til Vanære og Skam for
Staten nu er hæftet paa dens vigtigste Anliggender.
Det er Landets Konseilspræsidenter og Ministre der tales om!!
Ikke Landslagtere, Pæreprangere og Humlekræmmere. Men hvad Respekt
for Staten dens Love og Institutioner kan man vel forlange hos Folket,
naar den Slags er Statens mægtigste og første Mænd, hvad Respekt kan
man forlange for Ærlighed og sund Fornuft, naar Menigmand ser at
dette Blaaræderi, dette Ordbulder i Vexlen med Rørstrømskhed er det
der kan bevirke den ene mirakuløse Ophøielse efter den anden fra Træ-
skomand eller Renovationskarl til Minister eller Konseilspræsident. At
Pjattet m. a. O. nu er Danskens Vei til Ros og Magt!
Dette allerede er en frygtelig, en rentud nedbrydende Ulykke
for Staten men dermed er ikke vore Ulykkers Maal fuldt. Vi maa
endnu, vi Minoritetsfolk, som vedblive at hylde Lov og Ret, døje
den sviende Tort at se, hvorledes disse plompe uvidende og udygtige
Folke – Potentater skrive deres eget eller deres indbyrdes Uansvarligheds-
brev og koldblodig trampe paa Lov og Ret til fuldkommen Demora-
lisation for Menigmand. Her henvises til Hædersmanden, Aagerkarlen
fra Kolding og Nationaldirektøren Ole Hansen.

Allerede nu er Opinionen mægtig imod Christensen, og det er

side 119
den med Grund, men hvis f. Ex. en Mand med juridisk Indsigt og
Autoritet vilde foretage en Foredragstournée gjennem de I.C. Christen-
sen vedrørende Partier af Alberti-Forhørene, oplyse, hvad de allerede
bevise og pege paa, hvad de føre i Konsekvens, da vilde der fra
Landsende til Landsende reise sig et saa uhyre Forbitrelsens
Kampskrig, at det vilde bortblæse denne Mand, hvis Gjerninger
anviser ham Plads paa Vridsløse eller i Horsens og ikke i Kongens
Raad.

Den kommanderend General for 1’ Generalkommando, Generalløjtnant C.
Lütken har den 17’ August 1909 indgivet sin Begjæring om Afsked. Han
er født d. 25 Mai 1840 og vilde falde for Aldersgrænsen 25 Mai 1910. Det me-
nes at General Lütken har anset det for en Forsmædelse at have en Person
af I.C. Christensens Kaliber til nærmeste Foresatte. – General Lütken har ud-
talt at det ikke var personlige Betragtninger der laa til Grund for hans Af-
gang, men som Sagerne stod kunde han ikke paatage sig at forsvare Sjælland.

Ifølge Jyllands-Posten af 22 August 1909 er Generalmajor Gerstenberg,
Chef for 2’ Sjællandske Brigade, med 20 Timers Varsel, paa Grund af Alder afske-
diget i Naade.

Der siges at I.C. Christensen har udtalt ”at han har set Gene-
ralerne krybe for ham, og det vil han se en Gang endnu”, men Chri-
stensen paastaaer at han aldrig har sagt det.

Den 19 August 1909. I Folkethingets Dagsmøde optraadte Frøken
Mary Westenholz fra Folehavegaard pr. Hørsholm og udraabte i Salen:
”Inden I begynder eders Arbeide skal I vide, at her sidder en
Mand, som har bragt Skændsel over Danmarks Navn” – ” Her maa
ikke tales” afbrød Formanden, men Frøken Westenholz fortsatte ufor-
trødent: ”Her sidder I Landets Mænd og kjøbslaar og sjakrer i Magt-
brynde og Egennytte om Landets Ve og Vel; men det skal siges fra
dette Sted, at Danmarks Kvinder fornægter og brændemærker Jer som en
Hob fædrelandsløse Leiesvende, der forraader Danmarks Ære”

side 120
Et Par Bude traadte hen til hende og førte hende lempelig ud af Døren.
22 August 1909. Hr. I C. Christensen har udnævnt Generalmajor Gørtz
til Generalløjtnant og kommanderende General paa Sjælland, afskedi-
get Generalmajor Gerstenberg, udnævnt 2 Generalmajorer, hvoraf en
Palle Berthelsen er ansat i Jylland og en Schroll er forflyttet fra Jylland til Sjælland, det er
ikke saa lidet en Forandring med Generalerne, herefter er det ikke
usandsynligt at Christensen har benyttet foranførte Udtalelse at ”han
har set Generalerne krybe for sig”.

De udnævnte Generaler er Oberst Palle Berthelsen af Generalstaben og Regiments-
chef Oberst Hansen i Aalborg, til Chef for Generalstaben. – Berthelsen er en
ivrig Talsmand for Kjøbenhavns Befæstning og har en bestemt Mening, og
det menes at være Grunden til at han er forflyttet til Aarhus.

Den 18’ Oktober 1909.  Hs. Mst. Kongen har ifølge Ansøgning enle-
diget Forsvarsminister I.C. Christensen med Pensjon og bestemt at Konseils-
præsident Grev Holstein Ledreborg overtager Krigs- og Marineministeriet.

Den 25 Oktober 1909   Ministeriets Chef, Grev Holstein Ledreborg over-
gav Kongen Ministeriets Afskedsbegjæring, de har været Ministre fra
16 August og fratræder paa Grund af at Folkethinget har vedtaget en
Mistillidsadresse til dem.

Den 27’ Oktober 1909   Kongen har overdraget Folkethingsmand
Zahle at danne Ministeriet, der bliver saaledes:
1. Konseilspræsident og Justitsminister, Overretssagfører Zahle, Carl The-
odor, født 19 Januar 1866, Fader Skomagermester i Roskilde.

2. Forsvarsminister Christopher Krabbe Herredsfoged; Fader Godseier F.A.M.
Krabbe født 20 Juli 1883 paa Holgershaab.

3. Udenrigsminister, Kontorchef i Udenrigsministeriet Erik Scavenius
Fader Kammerherre Scavenius Klintholm født 1’ Januar 1877.

4. Indenrigsminister Dr. phil Peter Munch født 25 Juli 1870 paa Mors.

5. Landbrugsminister, Husmand Poul Christensen, Træskomand
Faderen var Husmand, født 8 Juli 1854 i Assenløse, Kjøbenhavns Amt.

side 121

6. Kultusminister, Provst Michael Cosmus Borneman Nielsen,
Fader Provst C. Nielsen, født 8’ November 1847 i Langebæk Præstegd.

7. Handelsminister, Generalkonsul i Hamborg, Generalkonsul Pon-
toppidans Efterf. Fader Manufakturhandler Johan Weiman, Odense
nu først i Fyrrerne, var i nogle Aar ved Konsulatet i Chikago.

8. Finasminister, Dr. phil. Carl Edvard Brandes, Fader Grosserer i
Kjøbenhavn, født 21’ Oktober 1847.

9. Trafikminister, Gaardeier Jens Jørgen Jensen af Onsted, født 1 Januar
1860 i Landsbyen Virring ved Skanderborg, Faderen var Ar-
beidsmand, var Landarbeider indtil han i 1882 reiste til Amerika.

En Bensamler
Efter Nyborg Avis 72 -30/3. 1910. -
Under Behandlingen af Smørloven i Folketinget oplyste Lands-
brugsministeren at forhenværende Folketingsmand Ander Nielsen,
Sveistrup Østergaard, som Formand for Lurmærkeforeningen selv
faar 4500 kr. af 6500 Kr. Staten tilskyder. Ifølge ”Børsen” er det dog kun
den mindste Part af Hr. Anders Nielsens Andelsindtægter. Som For-
mand for jydske Foderstofsforening og forskjellige andre Andelsvirk-
somheder har han mindst 16.000 Kr. saa at hans ”Tillidsværv” indbrin-
ger ham langt over 20.000 Kr. aarlig.

Jernbaneulykken ved Gjentofte
Søndag Aften d. 11 Juli 1897 holdt Toget fra Holte ved Gjentofte
Station for at optage Passagerer da Iltoget fra Helsingør med fuld
Kraft kjørte ind paa dette, og i Løbet af nogle faa Sekunder blev de
sidste Vogne knuste. Af Passagererne paa Gjentoftetoget blev 30 dræb-
te og over 100 saarede, hvoraf flere senere døde. Ingen af Iltogets Pas-
sagerer eller Funktionerer kom til Skade.