Hvad er borgerskab?

Det svarer vel nærmest til det, vi kaldte næringsbrev i nyere tid. Altså en tilladelse til at nedsætte sig som håndværker, skipper, brændevinsbrænder, købmand eller lignende i en købstad. Samtidig fik man valgret og blev valgbar - husk, at tyende, kvinder og andet godtfolk ikke havde stemmeret midt i 1800-tallet.

Hvordan  kommer man i gang?

Her kommer et eksempel. Jeg leder efter slagter Joseph Berendt i Faaborg, der må have søgt om borgerskab dér i midten af 1800-tallet. Først skal vi finde ham i et navneregister for at få svaret på, hvornår han søgte og fik borgerskab og hvilken side i protokollen det står på.

Navneregister, metode 1

På www.virgo-fyn.dk har Lotte Brændegaard Hvid indtastet en stor del af navnene fra de fynske borgerskabsprotokoller. Så det kan være en god idé at starte dér, hvis du søger en person fra Fyn.

Vælg Borgerskab

Vælg Faaborg 1744-1858, borgerskab

Find ham under B

Behrendt, Joseph - Faaborg, slagter, 20.9.1855, IV 175

Nu skal vi finde protokollen, se afsnittet ’Find protokollen’.

Navneregister, metode 2

Hvis ikke metode 1 lykkes – eller du søger borgerskaber uden for Fyn - kan du på www.sa.dk søge i Daisy.

Søgeord i 1. linje 'borgerskab' + periode 1850-1860. Blad ned til byens navn, Fåborg. På listen ser jeg 
'1592-1960 - Fåborg Magistrat – Faaborg Magistrat, Register over borgerskaber'.

På svarsiden kan jeg se, at navneregistret er scannet: 'Læs scannet udgave af arkivserien her'

I bogen 1744-1858 finder jeg ham under B, 3. nederst t.h. på opslag 3:

Behrendt, Joseph. Faaborg. Slagter 20.09.1855, IV 175  

NB: Disse navneregistre er nyttige, men husk altid at se vigtige beskeder på de første sider i den første bog. Her kan man f.eks. læse i bogen 1592-1744 på opslag 1, at 'borgerskaberne findes indført i rådstueprotokollerne'.

Find protokollen

Vi ved nu, at han findes i protokol nr. IV på side 175. I mindre købstæder vil der ikke være en selvstændig borgerskabsprotokol, men måske en rådstueprotokol. Disse findes under byens Magistrat, her Faaborg Magistrat. Det kunne også være under byens byfoged.

Slå op i Daisy på Faaborg Magistrat i linje 1 og årstal 1850-1860.

På listen ser jeg '1524-1868 – Fåborg magistrat – vis arkivserier'

Herunder finder jeg '1592-1858 Rådstueprotokol'

Under 'vis/bestil' finder jeg papirudgaven for den ønskede årrække og bestiller bogen til læsning på min nærmeste læsesal i Rigsarkivet (p.t. i København, Århus, Viborg, Aabenraa eller Odense).

Måske er selve borgerskabsbrevene også bevaret. Find dem på samme måde under byens magistrat, politikreds, rådstue eller byfoged. Kært barn, mange navne.

Hvad kan man læse i borgerskabsprotokollen?

Der står hvilken dato personen har fået borgerskab og der er beskrevet noget om det, der er gået forud. I mit tilfælde er udførligt beskrevet, hvordan han har aflagt mesterprøve, dvs. har vurderet vægten af en ko og slagtet den på behørig vis. Derefter er koen kontrolvejet hos byens Vejer. Det bevidnes af to andre slagtermestre fra byen. Derudover er anført hans fødselsdato og fødested samt fars erhverv og begge forældres navne. Som en bonus fik jeg at vide, at han som 14-årig havde stjålet og var idømt piskeslag - derfor kunne han ikke med borgerskabet erhverve valgret og valgbarhed. Dette er noteret i protokollen til brug for dem, der udfærdiger valglister :-).

God fornøjelse med borgerskabsprotokoller.