Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Gratis adgang til en lang række arrangementer - fysisk/online. Nyhedsbreve med aktuelt stof for slægtsforskere. Du kan låne en scanner til billeder og negativer. Vi lægger stor vægt på socialt samvær om vores gode hobby!

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

 

Det anbefales, at læse Rigsarkivets vejledning om faderskab og alimentation. Den kan søges på deres hjemmeside med søgeord ”faderskab”. Formålet med en faderskabssag er at fastlægge, hvem der er far til et barn født uden for ægteskab, og formålet med en alimentationssag er at fastlægge børnebidragets størrelse. En mor havde ikke pligt til at oplyse faderens navn, men fra 1908 blev det en forudsætning, hvis man havde brug for offentlig hjælp til barnets forsørgelse.

Fra 1937 blev det vedtaget at faderskabet skulle søges fastslået, da barnet får arveret efter faderen. Samme år begyndte man at foretage blodtypebestemmelser for at udelukke en udlagt barnefader.

Fra 1839 blev dette udvidet til barnet fyldte 14 år og fra 1888 til barnet fyldte 18 år. I dag gælder bidragspligten til det fyldte 24. år, hvis barnet er under uddannelse.

Fra 1763 kunne en far, der anerkendte faderskabet, blive pålagt at betale halvdelen af udgifterne til et barns underhold (alimentationsbidrag) til barnet fyldte 10 år.

For at finde en faderskabssag er det nødvendigt at kende faderens og/eller moderens navn og bopæl (amt og retskreds), samt årstal for barnets fødsel. Oplysninger benyttes til at finde sagens journalnummer.

I hvilket arkiv findes sagen:

Der findes to typer af faderskabssager:

1: Barnefaderen anerkender faderskabet.

2: Barnefaderen nægter at vedkende sig faderskabet.

Ad. 1:          

Faderskabssagen og alimentationssagen blev som regel ført i det amt, hvor faderen boede, hvilket betyder, at sagen findes i amtsarkivet. For at finde selve faderskabssagen skal sagens journalnummer benyttes. Findes i amtets journal eller en særlig alimentationsprotokol.

Eksempel: Moderens navn er kendt, bopæl er Odense amt, barnets fødselsår er 1926.

Odense Amts alimentationsjournal er scannet fra 1867 til 1932. Herudover er et register til alimentationsjournalen scannet fra 1892-1926.

Søg i Daisy: Arkivskaber = Odense Amt, arkivserie = alimentation, årstal fra og til 1926.

Selve alimentationsjournalen kan også findes i ArkivalierOnline – ”Øvrige – Amter og Len – Odense Amt- Alimentationsjournal.”

Når journalnummeret kendes søges alimentationssagen frem i Daisy (ikke scannet) journalnummer.med samme arkivskaber og arkivserie. Herefter bestilles den sag, der indeholder årstal og journalnummer.

Ad. 2:

Faderskabssagen blev anlagt i den retskreds, hvor faderen boede.

Før 1919 af herredsfogeden eller byfogeden.

Efter 1919 ved den civile ret.- Politi/dommer:

I ovennævnte alimentationssag findes ikke blot resolution om underholdsbidrag, men også kopi af faderskabssagen i form af udskrift  af Odense Herreds politiprotokol. Hertil kommer alle sagens bilag lige fra moderens anlæggelse af sag gennem det lokale politi, afhøring af mulige fædre, oplysning om barn, oplysning fra embedslæge osv.

Tak til Inge-Lise Walther for inspiration til denne artikel.